Håndværk: Forsvinder arbejdet?
Udsendelse d.19.-25. juni. 2021
Udsendelse d.19-25/01. 2019
I serien Håndværk går vi denne gang ad andre veje. Vi har været på Danmarks Tekniske Universitet og på Robotmesse i Odense, Teknologisk Institut for at få nogle bud på hvad robotterne og den kunstige intelligens betyder for den udvikling, der sker på arbejdsmarkedet – med konsekvenser for ikke bare håndværkere, men menneskelig arbejdskraft.
Robotter ER allerede på arbejdsmarkedet og har været der en del år. I store dele af industrien – især indenfor transportsektoren - har de overtaget en del monotont, tungt arbejde, som tidligere blev udført af industriarbejdere. Robotter kan opfattes som en videre udvikling af industriel automatisering, som er blevet realiseret i op gennem 1900-tallet, men især i tiden efter 1960.
KUNSTIG INTELLIGENS
Bag robotterne ligger masser af forskning og viden om matematik og datalogi – for robotter kan kun, hvad de er programmeret til. Det var den amerikanske matematiker, John McCarthy, der i 1955 lancerede udtrykket ”kunstig intelligens” som et begreb for maskiner, der kan ”tænke”. Han var I tiden omkr. 1960 med til at grundlægge et forskningscenter for kunstig intelligens og styresystemer på Massachusetts Institute of Technology (MIT) i USA, der regnes for at være blandt verdens førende tekniske universiteter. McCarthy forskede i udvikling af styresystemer baseret på tidsdeling og teoretisk arbejde om beregnelighed.
Siden McCarthy har flere videnskabelige discipliner (matematik, datalog, psykologi, antropologi) været engageret i udvikle ”kunstig intelligens” og maskiner – robotter – der kan interagere med mennesker og efterligne menneskelig ageren. Måske vil computere eller robotter i fremtiden blive meget dygtige til at simulere menneskelig tanke og handling, men det handler om i høj grad om programmering og indkodning, i forhold til graden af kontrol og forudsigelighed i en given kontekst. Det er meget lettere at programmere en maskine til at udføre og gentage få enkle handlinger som at løfte, sætte, køre ting eller meddele enkle budskaber end at udvikle en robot, der kan agere ”som menneske” i en stimmel af mennesker på en vej eller på en arbejdsplads.
FORANDRINGER I ARBEJDE OG ØKONOMI
Men anvendelse af robotteknologi og kunstig intelligens rejser en debat om hvad vi vil med den nye muligheder og hvem det gavner?
Indenfor funktioner som lagring og opbevaring udføres meget arbejde i dag automatisk af robotter, som både kan ”sætte, løfte, tage ned, tage ned, stable” etc. Men der også robotter, der kan ”svejse” ligeså godt og måske bedre end en smed.
På Robotmessen i Odense i dec. 2018 arrangeret af DIRA, mødte Den2Radio bl.a. udviklere af robotter til industrien. Ved hjælp af robotter bliver arbejdsprocesserne for de ansatte ændret. Det er ikke ensbetydende med, på kort sigt, at arbejdet forsvinder, derimod bliver der udviklet nye arbejdsområder og arbejdskraften skal uddanne sig og indstille sig på nye arbejdsgange.
Indenfor transportsektoren er der en rivende udvikling undervejs i de forskellige rum – til lands, til vands og i luften – hvor fremtiden handler om førerløse biler, skibe, droner og fly.
Inden for service, undervisning og kommunikation arbejdes der på højtryk med at udvikle såkaldte ”humanoide robotter” bl.a. med henblik på at kunne fungere indenfor service- og sundhedssektoren. Bag de humanoide robotter ligger forskning i social intelligens, der i bund og grund handler om at få maskiner til at gøre det mennesker kan, men det er ikke så lige til.
Den2radio har været på Institut for matematik og computerscience, DTU for at høre om den aktuelle forskning i ”social intelligens”.
Mennesker besidder en fantastisk kapacitet indenfor kommunikation og empati – forstå hvad andre mennesker siger og sætte sig i andres sted. Det er noget af det sværeste at få en maskine til at ”tale og respondere som menneske”, fordi det stiller enorme krav til matematisk og datalogisk kunnen i forhold til at forudsige og beregne mulige scenarier. Det er ikke så svært at få en robot til at ”spille suverænt” på et skakbrædt eller stå i en lufthavn og ”vise vej”, men det er meget svært at udvikle en hospitalsrobot til at fungere lige så godt som en menneskelig ”hospitalsassistent” eller ”piccolo”, fordi den skal kunne operere i en mangfoldighed af rum med mange forskellige mennesker, situationer og typer dialog - og dermed en meget høj grad af uforudsigelighed.
Forskning og udvikling af robotter til at overtage menneskeligt arbejde er ikke kun i hænderne på statslige forskningsinstitutioner, men også meget store virksomheder som f.eks. Amazon, Google mv., hvilket betyder en enorm koncentration af viden og økonomi.
En af forudsigelserne mht. fremtiden er, at når arbejdets karakter ændrer sig, vil det afstedkomme langt større økonomisk ulighed i samfundet – meget store virksomheder, relativ lille ”ansat menneskelig arbejdskraft” og relativt stor ”robot-ansættelse”. Ansatte mennesker betyder udgifter til løn, ferie, sygesikring etc. men også betaling af skat til stat og kommune. ”Ansatte robotter” skal hverken have løn eller ferie – og de kan ikke strejke på samme måde som mennesker. Robotter er med andre ord billige i drift – og de betaler ikke skat. Med andre ord det kalder på politisk styring. Og det er på tide debatten om, hvad vej vi vil og hvordan vi som samfund kan og vil styre fremtiden.
VIL DU VIDE MERE
Indenfor de sidste par år er der gang i debatten om fremtidens arbejde og samfund. Bil Gates fra Microsoft har siden 2017 opfordret regeringer til introducere beskatning af virksomheder på deres robotter og var i november 2018 i Japan for at diskutere emnet.
Den franske politiker Benoit Hamon har også spillet en stor rolle i samme debat i Frankrig.
Verdensbanken er ikke begejstret for robot-skat og mener, at det vil influere negativt på verdensøkonomien. Her er fokus på de positive gevinster ved den teknologiske udvikling
DTU-conference 2018 og 2019
DanRobotics
DIRA, Dansk Robot Netværk
Pepper-robot
Søren Peter Johansen, Teknologisk Institut
Thomas Bolander, Danmarks Tekniske Universitet: flere indslag på youtube, facebook og twitter
Innovationsfonden og McKinsey & Company 2017 : ”40 ud af 100 arbejdstimer kan automatiseres” :
Medvirkende:
Thomas Bolander, lektor, Danmarks Tekniske Universitet
Søren Peter Johansen, faglig leder for produktion, Teknologisk Institut,
Marilene Isabell Marx , PR og marketingansvarlig DanRobotics,
Lasse Dissing, studentermedhælp og programmør, Danmarks Tekniske Universitet
Serien HÅNDVÆRK er produceret af Anne Eggen og Kristina Grosmann Due –
lyt til de øvrige udsendelser i serien Håndværk på den2radio’s hjemmeside.
Serien er støttet af
MEDARBEJDERE
Anne Eggen, Kristina Grosmann Due
