Hørelse - Høresagen
Udsendelse d.18. - 24. november . 2023
Udsendelse d. 7. - 13. december. 2019
Døve og personer med nedsat hørelse har i århundrede måtte kæmpe for samfundets anerkendelse af at være begavet på linje med alle andre og opnå retten til integration – enten via skrift, kropssprog eller andre sprog – musik eller kunst. I Danmark grundlagde Peter Atke Castberg (1779-1823) efter at havde været på studietur til Paris, Wien, Berlin og Kiel - den første døveskole i 1807. Men den første ordbog for tegnsprog kom først i 1871 og vi skal helt frem til 2014 før Danmark anerkendte tegnsprog på linje med andre sprog.
Indførelse af demokrati som politisk system i midten af 1800-tallet betød nye vilkår for organisation og borgerrettigheder. Nutidens organisationer Danske Døves Landsforbund har rødder fra 1866, der er forening for døve med tegnsprog som modersmål og Høreforeningen, som organiserer personer med større eller mindre hørenedsættelse og med talesprog som modersmål er fra 1912. Fra 1930’erne, hvor de første høreapparater blev lanceret og frem til samtidens høreapparater, der har status af sofistikerede mikro-computere, har teknologisk udvikling og eksistensen af offentligt sundhedssystem været centrale vilkår for retten til ”at blive hørt”.
Døvhed - historisk
Går vi helt tilbage til oldtid og middelalder var synet på døvhed – ligesom på handicap generelt – at det handlede om besættelse af dæmoner eller djævle. Personer, der enten var døve eller havde reduceret hørelse, har måttet kæmpe mod stigmatisering, som forvirret og dum. Vi skal frem til omkr. 1400-1500-tallet, hvor Europa’s historie har de første eksempler på personer, som demonstrerede, at døvhed sagtens kunne omfatte høj intelligens, innovativ tænking og kommunikation.
Terasa de Cartegna (født omkr. år 1400, måske 1425) i Spanien. Teresa var ikke født døv, men blev det som følge af sygdom. Hun gik i Franciskaner-kloster og blev nonne omkring 1440. Efter at hun var blevet døv, skrev hun bogen ”Arboleda de los enfermos”, hvor hun reflekterede over den sociale isolation, hun oplevede som konsekvens af døvheden. Hun skrev senere ”Admiracion operum Dey”, hvor hun plaiderer for kvinders ret til at skrive, reflektere og være forfattere – på linje med mænd. Teresa de Cartagena er af eftertiden regnet for én af de første feminister eller kvindesags-forkæmpere.
foto af Teresa de Cartagena By Sandra Ferrer Valero
Ludvig van Beethoven (1770-1827) – idag anerkendt for og verdensberømt for sin musikprodukton led af tinnitus som ung og begyndte at miste hørelsen som 26årig. Han blev helt døv, da han var omkr. 45. Problemerne med den voksende døvhed prægede ham voldsomt og førte til både depression, forsøg på selvmord og raserianfald. Beethoven forsøgte at bruge hørerør, men opgav på at tidspunkt og begyndte istedet at kommunikere skriftligt via samtalebøger – med familie og venner. En stor del af Beethovens værker skabte han som døv i de sidste 10 år af sit liv.
Foto: da.wikipedia.org
Thomas Edison (1847-1931) – opfinder af fonografen og det elektriske kraftværk. Som voksen havde Edison ingen hørelse på det ene øre og på det andet øre kun 20% hørelse. Det vides ikke præcist, hvornår forringelsen indtraf, men forældrene tog ham tidligt ud af skolen. Lærerne mente, at han var mentalt forstyrret, mens forældrene havde den mening, at Thomas var hyper intelligent og gav ham adgang til flest mulige bøger. Edison har senere udtalt, at han ikke læste bøger, men biblioteker. Edison blev kendt for at udtrykke sig i korte sætninger og sin egen fortælling om, at han brugte sin døvhed som middel til koncentration og kreativ opfindsomhed.
Foto: The Public Domain Review
Vil du vide mere:
Høreforeningen
Medvirkende :
Ingeborg Okkels, ekspert i lyd og musik fra virksomheden Lydværk
Majbritt Garbul Tobberup, landsformand i Høreforeningen.
Forsidefoto: Høreforeningen
Udsendelsen var tilrettelagt af Kristina Grosmann Due.
Serien er støttet af
MEDARBEJDERE
Anne Eggen, Kristina Grosmann Due
