InterMetzo: De rette hylder

Udsendelse d. 19. - 25.november. 2022
Georg Metz kigger på kongehuset og prins Joachims vanskelige rolle som den evindelige to’er, som han har forsøgt at frigøre sig fra. Han kan ikke gøre åbent oprør, hvilket han trods ydmygelser ovenfra sikkert heller ikke har lyst til. DR skal roses for at hyre prinsen til udsendelser om dansk uddannelseshistorie. Her i et afsnit vandrer han sammen med fhv.overlæge dr.med Steffen Jacobsen rundt i det smukke Universitetsbibliotek og taler om de roller, de spiller i livet. Joachim har et betydeligt talent som formidler, som kommer frem i det gode møde med overlægen. Han kommer fra trange kår og prinsen har en forprogrammeret rolle. Prinsens svar åbner for en livserfaring, der ikke kan have været nem at erhverve uanset eller snarere som følge af burets forgyldning. I den bedste af alle verdener blev prins Joachim ansat med ret til selv at producere. Det kan han.