InterMetzo: Den semantiske Jensen

Udsendelse d.21.- 27. november. 2020

Med overskriften "Den semantiske Jensen’ og det er Venstres formand Georg Metz hentyder til: Jacob Ellemann-Jensen. ’Der er forskel på at styre et land og at lede et land’ betroede han læserne i helsidesannoncer i aviserne. Han forklarede bagefter, at han altså ikke har ambition om at styre Danmark men at lede det, og der ligger bebrejdelsen af regeringen lige for: Mette Frederiksen styrer landet frem for at lede det, ellers har udsagnet ingen mening. Foreløbig har Frederiksens styre ledet landet på en så effektiv og hastig facon, at ledelsen af styret har begået noget der minder om og faktisk også er et grundlovsbrud.  Regeringen glemte lige at få lovgrundlaget med for dele af likvideringen af minkindustrien, og så var fanden løs i Nordjylland. Og det har betydet at den anden Jensen – Mogens Jensen – har trukket sig som fødevareminister.  Det er uforsvarligt at handle uden lovgrundlag, selvfølgelig er det det. Men bortset fra forfjamskelsen og utydelige meldinger var der tilsyneladende ikke forsøg på at gøre lovbrud til reglen i styret/ledelsen. Det var mangel på rettidig omhu.

MEDARBEJDER

Georg Metz