InterMetzo: Det hengivne forbehold
Udsendelse d.16. - 22.december. 2023
Georg Metz har følgende to overskrifter: ’Det hengivne forbehold’ og ’Revurderinger efter Gaza’. På næsten intet tidspunkt før nu har selvfølelsen af statslig ret og rimelighed i israelernes prekære position klemt inde af fjendtlige magter for alvor været truet eller udløst de fortrængninger som ingen nationer i længden af selvrespekt kan leve med. Israel som nation står for revurdering. Også af dem der vedstår sig landet – ikke kun af Grædemurens iboende selvfølge, ikke af det farverige menneskemylder på Tel Avivs gader og strande eller det svævende appelsintræ i Jaffa. Israel vil fremover defineres ved det afsavn på proportionalitet i bombningerne af civile i krigen mellem Hamas og jøderne og også mellem Hamas og palæstinenserne, der i lange tider vil afholde Israels slægtsforbundne venner fra at bekræfte hengivenheden uden svære forbehold.