InterMetzo: Due lad dig skue

Udsendelse d. 21.-27.januar. 2023
Intermetzo kigger på de danske væbnede styrkers politiske chef alias Jakob Ellemann-Jensen og at han på sit kontor har ladet sig fotografere foran et stort fotografi der forestiller en række hypermoderne kampvogne også kaldet krigstanks. Forståeligt nok vil ukrainerne gerne have fat i så mange som muligt af dem, som er så avanceret morderiske, at det tager måneder at lære at bruge dem. Krig er noget skidt. Materialerne der fremstiller våben burde bruges til plovjern og barnevogne. Trusler virker ikke på typer som Putin, men er blot afsæt til mere aggression. Krigens maskiner er ikke som forsvarsministerens fotografi på væggen det rette sprog i håbet om politiske løsninger, men snarere billede på oprustningens magtesløshed. Slutspillet er grusomt.