InterMetzo : Galge og gren
Udsendelse d.10. - 16. februar. 2024
Georg Metz lægger ud med overskrifterne: ’Galge og gren’ og ’Fristelser over evne i den overdådige varemængdes tidsalder’. Butikstyverier er på det højeste niveau i 19 år. Politikerne reagerer, justitsministeren og Søren Pape Poulsen vil gøre noget. Justitsministeren siger: Jeg skal ikke kunne svare på, om en forsker et eller andet sted har undersøgt det. Det jeg kan sige, er at vi kan se på en række forskellige kriminalitetsformer, at hvis man ikke på én gang både er klar til at bruge jernhandsken og forsøge at forebygge, så kommer man ingen vegne’. ´Tyveri var før i tiden en livsfarlig sag. Galge og gren blev ofte konsekvensen for den der blev grebet i at stjæle en anden mands ko, og tyveri af en hest var skærpende da dette vendte den tunge ende opefter og særligt kunne ramme stormænd. Fattigdomstyveri var hyppigt, følgesvenden var vareknaphed, tingene var kostbare og få. I samfund især i vore dage, hvor vareudbuddet i et utal af butikker er svulmende, gør den samme fristelse sig gældende når den mindrebemidlede stjæler og søger at nivellerer velstanden til egen fordel.