InterMetzo: Natur over optugtelse

Udsendelse d.17. - 23.april. 2021

Georg Metz tager fat på sidste uges problem med den konservative politiker Naser Khader, der igennem årene har angrebet meningsafvigere og klaget til deres chefer og universitetsrektorer. I grove formuleringer har han truet og intimideret velanskrevne personer i ministerier og i forskningsverdenen, så de ikke længere deltager i debatten efter Khaders henvendelse. At bryde skrevne og uskrevne spilleregler i det offentlige rum er truende, og når truslerne kommer ovenfra i systemet, er noget af det væsentligste vi har i Danmark i fare: trygheden ved at kunne udtrykke sig i sikkerhed. Ytringsfriheden er ikke kun for de folkevalgte som folk som Khader går og tror, men indstiftet for at borgerne frit kan opponere og skælde dem ud. Denne gang tog partiformand Søren Pape omsider affære og sendte Naser Khader på orlov med stress og fuld løn, men fremover må Pape holde bedre øje med sin radikaliserede retsordfører. 

MEDARBEJDER

Georg Metz