Et regenerativt landbrug på vej i Rode, Sydsjælland
Udsendelse d.18. - 24. november . 2023
Udsendelse d.3. - 9. september. 2022
Hos Niels Hansen drives et stort landbrug på 330 ha (85 ha ejet, 245 ha forpagtet) og det vil sige marker, som tidligere har hørt til flere forskellige gårde.
Niels Hansen er 9’nde genereation på den gård, familien har som bosted og dens historie går ihvertfald tilbage til slutn. af 1700-tallet; staldbygningerne blev opført i starten af 1940’erne. For et par år siden er Stuehuset genopført i gedignt bindingsværk med karnap ud til haven, Niels Hansen har selv fundet det rette egetræ og deltaget i lægning af stråtaget.
Niels Hansen er alene om at dyrke de 330 ha, men der foregår uden pløjning og med mindst mulig bearbejdning (conservation agriculture), så derfor er der ikke brug for mange, men enkelte og store maskiner – en særlig britisk såmaskine til direkte såning, mejetærker og halmstrigle – og så en stor hal, der kan rumme dem plus plads til opbevaring og kompostanlæg. På sigt er der brug for udvidelse.
Derudover kræves siloer til opbevaring af bestemte afgrøder.
Afgrøderne er bl.a.: havre (til gryn), byg (til malt) brød-hvede og foder-hvede, raps, hestebønner, ærter, kløver og flere efterafgrøder. Der indsamles løbende erfaringer med at samdyrke afgrøder fx. maltbyg og kløver.
Det smarte ved bælgafgrøder så som hestebønner, ærter, raps og kløver, at de samler og lagrer kvælstof i små knolde på rødderne. Det giver gødning til de næste afgrøder og beriger jorden.
Der er gang i eksperimenter med regenerering af jordens mikroliv og en vigtig aktivitet er opbygning af kompost. Den skal senere blandes med vand og bruges som kompostté - med indhold af nyttige svampe som Mykorrhiza svampene, der har en særlig evne til leve i symbiose med planter og levere næringsstoffer direkte ind i plantens rødder.
I sammenligning med planter har de svampe betydeligt stærkere evne til at hente mineralske stoffer og vand fra jorden, og ofte bliver plantens forsyning med vand, kvælstofforbindelser og forsfater forbedret efter at symbiosen er skabt. Desuden opnår planten en vis beskyttelse mod parasitiske svampe i jorden gennem samlivet med mykorrhizasvampen, og det styrker almindeligvis plantens tørketålsomhed. Det undersøges bl.a., om svampene kan tjene som erstatning for kunstgødning. De globale reserver af gødningsstoffer (især fosfater) vil sandsynligvis være udtømt om 50-100 år, og mykorrhiza er muligvis et alternativ til dem. (ref. Wikipedia)
Niels Hansen er bestyrelsesmedlem i Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning
Projekt Grønne Marker og Stærke Rødder (GMSR) handler om forsøg og erfaringer med Conservation Agriculture og udvikling af jordens organiske indhold og er gennemført 2017-2021 af Inst. For Plante- og Miljøvidenskab, KU, Agrovi og 3 forsøgsejendomme :
En stor del af landbrugsjorden i Danmark lider af mangel på kulstof, stigende temperatur forværrer problemet og der eksperimenteres bl.a. med afgrøder, der pga. dybe rødder kan lagre kulstof Se bl.a. : aktuelnaturvidenskab.dk
Lektor Lars Elsgaard, Aarhus Universitet sagde i 2020, at målinger viste, at næsten 70 pct. af de målte jorder havde et kulstofindhold på under 2 pct., 5 pct. lå under 0,8 pct., og 60 pct. lå under 1,2 pct. Meget landbrugsjord i Danmark er dermed snublende tæt eller allerede på niveau med kulstofindholdet i en ørken (ref. Lars Elsgaard, Århus Uni., Plantekongressen, 2020, Udviklingen i jordens kulstofindhold i kvadratnettet).
Medvirkende: Niels Hansen
Foto: Kristina grosmann Due
Tilrettelæggelse: Kristina Grosmann Due
Serien Fødevareproduktionens Natur og Arkitektur produceres med støtte fra
