Fødevareproduktionens natur og arkitektur: Pløjefrit landbrug 2
Udsendelse d.11.- 17. november. 2023
Udsendelse d.20. -26. august. 2022
Jorden er centrum i landbruget, men der er mange forskellige holdninger til, hvordan den skal behandles i relation til dyrkning. Derudover kalder de aktuelle klimaforandringer på en generel grøn omstilling i hele samfundet og det har også konsekvenser for landbrug og fødevareproduktion især i et land som Danmark, hvor landbrug optager 61% af det samlede areal (2.600.000 ha). På landbrugsjorden dyrkes ca. 67% konventionelt, ca. 19% (ca. 498.000 ha) dyrkes uden pløjning (Danmarks statistik 2020), mens ca 12% (ca. 313.000 ha) dyrkes økologisk (Danmarks statistik 2021) og ca. 4.100 ha dyrkes biodynamisk.
Medvirkende:
Sander Bruun, lektor, Institut for Plante- og Jordvidenskab, KU
Kåre Larsen, mælkeproducent, næstformand i Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning, FRDK
KULSTOF og Pløjefri dyrkning
En stigende del af det danske landbrugsareal, 26% (ca. 498.000 Ha) dyrkes med minimal jordbearbejdning. Foreningen for Reduceret Jordbearbedning, FRDK står for ”pløjefri dyrkning” og ”conservartion agriculture”, hvor der lægges der vægt på ikke at vende op og ned på jorden med plov og harve, men holde jorden igang og dækket af forskellige afgrøder hele året og helt undgå pløjning og harvning.
Når jorden ikke vendes og iltes via pløjning og harvning nedsættes tempoet i omsætningen af planterester og temperaturen og det betyder øget kulstof-indhold i jorden. Kulstoffet har stor betydning for dyrkningskvaliteten – det binder de forskellige bestanddele og skaber hulrum med luft til planternes rødder. Desuden er mængden af kulstof afgørende for, hvor meget vand jorden kan opsuge.
Kulstof findes i jorden i stabile forbindelser som humus, i planterester og i mikroorganismer, men globalt reduceres mængden af kulstof. Siden 1850 er der tabt op mod 78 gigaton kulstof fra jorden på verdensplan. Tab af kulstof fra jorden leder til udledning af især kuldioxid (CO2), som er en drivhusgas. I forhold til klimapolitik er det vigtigt at bremse nedbrydningen af jordens kulstoflager og endda at vende udviklingen og opbygge lageret i stedet, så CO2 kan bindes fra atmosfæren.
I Danmark, fra 1986 til 2009 har der været et gs. tab af kulstof fra landbrugsjordene på omtrent 0,2 t C pr. ha pr. År, men det omfatter en stigning på de lette jorde og et tab på de tungere jorde. Forskellen skyldes i vid udstrækning forskellig landbrugspraksis. Kvægbrug med flerårs græsmarker i sædskiftet og årlig tilførsel af husdyrgødning er hyppige på sandjord i Danmark, mens korn og andre salgsafgrøder ofte kombineret med fjernelse af halm til energiformål er dominerende på lerjord.
Kulstoflagring i jorden gavner klimaet
Projekt Grønne Marker og Stærke Rødder, 2017-2020 satte fokus på arbejdet med reduceret jordbearbejdning og opbygning af det organiske materiale i jorden. Det blev gennemført af Inst. for Plante - og Miljøvidenskab på Kbh.Uni, konsulentfirmaet Agrovi og 3 landbrugsbedrifter, bl.a. Knudstrupgård på Sjælland, hvor Søren Ilsøe har dyrket sin jord pløjefrit siden 2000.
Foreningen FRDK i samarbejde med Økologisk Landsforening gennemfører Projekt 2.CarbonFarm 2021-2025, der også sætter fokus på kulstofopbygning i jorden samt undersøger det at kombinere metoder fra Conservation Agriculture og Økologi.
CONSERVATION AGRICULTURE – historiske rødder
Vedvarende tørke gennem flere år i 1930’erne resulterede i en voldsom naturkatastrofe i form af jordfygning. The ”the Dust Bowl” berørte 6 stater og omkring 100 mill. acres (400.000 km2) på de store sletteområder fra Candada til Texas.
En af de værste støvstorme fandt sted d. 14 april 1935, Palmesøndag, der siden er kaldt ”Black Sunday.
A dust storm approaching Spearman. In: Monthly Weather Review, Volume 63, April 1935, p. 148. Date: 1935 April 14 Location: Texas, Spearman ...an excellent view of a dust storm that occurred at Spearman, Tex., on April 14, 1935. The photograph was submitted by the official in charge, Houston, Tex., and was taken by F. W. Brandt, cooperative observer at Spearman, Tex. Credit: US National Oceanic and Atmospheric Administration, National Weather Service.
Opdyrkning og stor efterspørgsel på hvede havde betydet, at de tidligere økosystemer – prærier og stepper med græssende bisonokser mv. – var ødelagt i løbet af 1920’erne. Sol, tørke og vind fik frit spil og gjorde 500.000 personer hjemløse især i Texas og Oklahoma, men berørte også i New Mexico, Colorado og Kansas. Den økologisk katastrofe omfattede arealer på størrelse med Tyskland, involverede 6 stater og resulterede i en national handlingsplan til fordel for håndtering jord-erosion og forandring af dyrkningsmetoder – conservation agriculture. Soil Erosion Service blev oprettet i August 1933 under ledelse af Hugh Hammond Bennett og i 1935 flyttet fra Indenrigs- til Landbrugsministeriet under navn af The Soil Conservation Service. (ref.: https://en.wikipedia.org/wiki/Dust_Bowl
DANSK LANDBRUG – HUSDYRVELFÆRD - STALDE
Høje jordpriser, store investeringer på de enkelte landbrug og en stærk specialisering siden 1960’erne har betydet sammenlægning til stadigt større landbrugsbedrifter. Danmark har ca. 40.000 landbrugsvirksomheder, men kun ca. 8.400 er heltidslandbrug og ca. 4000 landbrugsvirksomheder er stoppet i de sidste 10 år.
I Danmark er der investeret meget energi at udvikle fødevareproduktionen – især den animalske på mælk, ost og kød – siden midten af 1800-tallet og med en markant specialisering fra 1960’erne og frem. Det aktuelle landbrug rummer en store mængde husdyr, der fordeler sig på 0,6 mill. malkekøer og 0,9 mill. kalve og kødkvæg, 1,5 mill. kvæg alt i alt (2020). Til gengæld er antallet af svin el. grise på omkring 13 mill. Op mod 80% af landbrugsarealet til at dyrke foder til husdyr.
se bl.a.: Fakta om mælkeproduktion
Tænketanken Concito skriver bl.a. på baggrund af RAPPORT fra World Resources Institute (WRI) i maj 2020 :
”I Danmark er der bl.a. krav om et loft på husdyrtætheden per arealenhed til rådighed for husdyrgødning, krav for hvorledes husdyrgødningen skal opbevares samt krav til hvordan og hvornår husdyrgødningen tildeles marken. Dette kombineret med en højt teknologisk og vidensbaseret foderproduktion har udviklet et dansk landbrug i verdensklasse, hvad angår en effektiv animalsk produktion, der sigter mod at mindske sit miljømæssige aftryk lokalt.
Dette har været en bærende del af argumentet om, at udflytning af den animalske produktion fra Danmark til andre lande blot vil resultere i en øget klimabelastning på grund af mindre effektive landbrugsproduktioner i disse lande. WRI’s analyse giver da også Danmark en delt føring inden for produktion af mælk og svinekød om end en ganske spinkel og noget usikker en af slagsen, når vi sammenligner os med andre lande i bl.a. Europa.” Dansk husdyrproduktion med i stort klima-førerfelt
På Brunbjerggård produceres mælk i kategorien 2 hjerter.
I 2022 og i 2024 skal landbrugsprodenter og ikke mindst staldbygningerne leve op til nye krav i forhold den ny Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg. Det betyder også flere valg, planlægning og udgifter for de enkelte producenter.
Overgangsordninger for Lov om hold af malkekvæg
KLIMA OG OMSTILLING
Danmark fik en Klimalov i 2020, der forpligtiger os til begrænse dansk bidrag til klodens opvarmning ved at reducere udledning af drivhusgasser med 70 % målt i forhold til det niveau, der var i 1990. Og regering og Folketing vedtog ved et bredt forlig i 2021 en plan for grøn omstilling af samfundet, der også omfatter landbruget. (ref.: Regeringen indgår bred aftale om grøn omstilling af dansk landbrug
Landbrugssektoren er ikke den enste sektor, som udleder drivhusgasser - vores energisektor står for langt dens største andel nemlig ca. 37% , transportsektoren (ca. 22%), landbrugssektoren (ca. 22%) og de sidste 20% er kategorien øvrige (tal fra 2013)
Landbruget praktiserer CO2-udledning ved brug af fossile brændstoffer til maskiner, kølehuse mv. Husdyrenes fordøjelse og deres gødning producerer metan; endvidere betyder omsætningen af gødning og planter samt dræning og opdyrkning udledning af lattergas. Energistyrelsen offentliggjorde en ny Klima- og Fremskrivningsrapport i april 2022 og heri siges bl.a. at udledningerne fra landbrugets produktion og arealer vil falde fra cirka 16,5 millioner ton CO2-ækvivalenter i 2020 til 13,7 millioner ton i 2030. Landbrugets andel af de samlede danske udledninger vil dog stige fra 36,7 procent i 2020 til 40,9 procent i 2030. Der vil komme fald i udledning fra bl.a forandringer i gødningshåndtering og gødskning; men tilgengæld forventes det, at de danske skove vil binde mindre kulstof og der forudses en stigning i kvægbestand og mælkeproduktion og dermed større en udledning udledning af metan fra deres fordøjelse. Energistyrelsen
Foto: Kristina Grossman Due og Kåre Larsen
Serien ”Fødevareproduktionens natur og arkitektur” er støttet af
