Fødevareproduktionens Natur og Arkitektur: Hist hvor vejen - -
Udsendelse d.6. - 12. januar. 2024
Udsendelse d. 22. - 28. oktober. 2022
Hvorfor ser det danske landskab ud som det gør? Hvor er sporene fra fortiden og hvordan præger nutiden landskabet? Vi afdækker en flig af spørgsmålene i to interview med henholdsvis museumsdirektør dr.phil Erland Porsmose fra Østfyns Museer og professor ph.d. Tom Nielsen fra Aarhus Arkitektskolen. Begge har de indgående kendskab til landskabet, dets historie og nutidige planlægninger - eller mangel på samme.
Museumsdirektør dr.phil Erland Porsmose fra Østfyns Museer (Foto: Anne Eggen)
Professor ph.d. Tom Nielsen fra Aarhus Arkitektskolen (Pressefoto)
Hverringe Gods, Kerteminde kendt tilbage fra 1350
En snorlige landevej ud til en udflyttet gård.
Lidt baggrund:
Det er i høj grad landboreformerne, der tog sin begyndelse i ca 1750´erne i den danske oplysningstid, der præger det landskab, vi i dag kender på Sjælland, Fyn og i Østjylland. Det kan til tider virke som en kulisse, siger Erland Porsmose, mange gårde og avlsbygninger er tomme og landsbyerne er uden liv, men de står der endnu og minder om en anden tid, som er vores kulturarv. Overfor det, er der nutidige ændringer med et industrialiseret landbrug på et territorium, der hedder Danmark, som er én stor by, siger Tom Nielsen, og dertil skal lægges, at planloven ikke virker. En lov der skal tilgodese de samfundsmæssige interesser i arealanvendelse og værne om natur og miljø. Det har altid og er stadig de stærkeste - altså landbruget - der stort set bestemmer, hvordan det ser ud.
I Frankrig udbredte filosoffer og videnskabsmænd viden til bredere kredse af befolkningen og det påvirkede også danske tænkere. Særlig naturvidenskaben fik gennembrud, med mange opdagelser, der byggede på naturen og ikke bibelen, rationel erkendelse vandt indpas og blev formidlet på folkets sprog og ikke kun latin. Verdensordenen, med en stat, bestod af frie og lige borgere. De synspunkter blev der skrevet skuespil om. Herhjemme er det især Ludvig Holberg, der er kendt for sine satiriske komedier og som gjorde grin med alle, der mente de var bedre end andre, især ud over adel og det gryende borgerskab og enfoldige undersåtter.
Nytænkningen betød, der blev rykket ved stavnsbåndet, som blev ophævet i 1789. Det var bl.a.indført på baggrund af en voldsom landbrugskrise og godsejerne ville sikre sig arbejdskraft og at karlene ikke rejste fra godset. Sideløbende kom tanker om at ophæve landsbyfællesskabet og fæstebøndernes gårde blev flyttet ud i det åbne land. Man kan sige den private ejendomsret til jorden blev indført og man nedlagde landsbyfællesskabet med fælles drift og forpligtigelser. Med den private ejendomsret fik man mulighed for at investere og låne i sin jord.
Der er ikke plads nok:
I 2017 udkom Teknologirådet med en undersøgelse om Danmarks arealanvendelse. Det kan siges kort, at med alle de krav, planer, ønsker og forventninger interesseorganisationer og det offentlige har til vores fremtid er der brug for 40% mere land. Det kalder på en ordentlig landsplanlægning, som ikke findes. Alt for meget foregår i de enkelte kommunecentre, der skal efterleve politikernes ønsker og krav, borgernes ret og tage hensyn til alle interessenter - og der er noget der tyder på, at mindre stærke organisationer har svært ved at gøre sig gældende.
Der er mange dilemmaer i det danske landskab. I dag fylder landbruget 60% af landet - langt det meste er konventionelt landbrug med store CO2 udledninger. Danmark er næst efter Bangladesh - det land i verden, hvor landbruget fylder mest og er et EU land, der har næstmindst gunstig natur, "hvor naturområderne er vurderet til at opretholde sunde og naturlige økosystemer fremover", skriver Danmarks Naturfredningsforening. Der er 15 nationalparker, der ligger i bebyggede landskaber med landbrug, landsbyer og produktion. Der bliver ganske vist færre landbrug, i dag ca 8.500, men gårdene bliver større og 80% af landbruget dyrker føde til animalsk produktion. Der er noget, der er skævt.
Med ønsker om flere nationalparker, bedre biodiversitet, friluftsliv, energiplanlægning med vindmøller og solceller, udvinding af naturressoucer, mere militærterræn, industri og forestæder mm siger det sig selv, der er trængsel i kampen om pladsen.
Denne podcast giver nogle forklaringer og bud på, hvordan Danmark har udviklet sig fysisk.
Kilde : Danmarkshistorien.dk fra Aarhus Universitet
Danske Landsbyer af Erland Porsmose, Gyldendal 2008
Prioritering af Danmarks areal i fremtiden, udgivet af Teknologirådet i 2017 , Aalborg Universitet og Velux Fonden. Rapporten kan bestilles på : tekno@tekno.dk
Byen Danmark/Landet København af Tom Nielsen, Arkitekten, 2021
Planloven
Gårdenes historie, kulturstyrelsen
Gentænk Byen , Center for strategisk byforskning 2020
Foto: Anne Eggen + forside: Landsbygård, Viby ved Kerteminde
Serien om Fødevareproduktionens Natur og Arkitektur er støttet af
