Ladies of Folk 3: Hobos

Udsendelse d.28.august - 3.september. 2021
Udsendelse d. 12.-18.maj 2018
Dette er afsnit tre i serien om folk- og countrymusik og de fortællinger om kærlighed, whisky, fængsler, drømme, døden og djævlen, som musikgenren er fyldt med.
De to journalister og countrymusikelskere Kristina Svith Villadsen og Evelina Gold, der tilsammen er Ladies of Folk, dykker denne gang ned i det parallelunivers, der omgiver de amerikanske hobos – vagabonder.
Afsnittet handler blandt andet om en vagabondkonge - ‘The Last of the Hobo Kings’. Steam Train Maury, som han hed i hobo-verdenen, havde helt fra barnsben jernbanernes summen i blodet. Og da han døde i 2006, bragte nogle af de største amerikanske medier hans nekrolog. Hvordan dét hænger sammen, er noget af det, afsnittet giver svar på.
Hvad - eller hvem - er en hobo egentlig? Hvem var de frie sjæle, daglejerne, de rastløse vandrere, der op gennem Amerikas historie er hoppet ombord på godstog og krydset Amerikas vidder? Og findes der stadig hobos i dag?
Velkommen ombord.
Teknik: Jytte Nordholt Foto: Morten Fog
Serien er støttet af Tønder Festival.
Lyd-credit:
Emil Meinild, instrumentalmusik
Mark DiAngelo (soundbite, wind)
Daniel Simon (soundbite, steam train)
Daniel Simon (soundbite, steam train whistle)
Stephan Schutze (soundbite, cargo train)
MEDARBEJDERE
Evelina Gold, Kristina Svith Villadsen