Landbrugsmagasinet på Folkemødet
Udsendelse d.23.- 29. juni. 2018
Er det en fugl, er det et fly eller... nej det er Supermand. Ældre lyttere med lidt tegneseriedannelse vil måske kunne huske denne reklame for manden af stål. Vores landbrugsmedarbejder har det lidt på samme måde med Folkemødet på Bornholm. Hvad er det egentlig for en størrelse, har det overhovedet noget med folk, møde eller Bornholm at gøre? Er Folkemødet relevant for folkestyret og kan man skille lobbyisme, scenekunst og politik fra hinanden. I indslaget reflekteres der lidt over både fordomme, demokrati og en iscensat offentlighed - før vi lytter med på en række debatter, der eksemplificerer bredden i landbrugets berøringsflade med samfundet.
Billede: Bonderøven, Nationalmuseumsdirektøren, Landbrugsmedarbejderen og Beredskabseksperten.