Norden i Europa: Om Plastik Change og Nordisk Råds Miljøpris 2018

Udsendelse d. 6. - 12. oktober. 2018

Plastic Change er en dansk miljøorganisation, der arbejder for at skabe opmærksomhed om konsekvenserne af den voksende forurening med plastik i havene. Sammen med en række andre nordiske miljøorganisationer er Plastic Change netop blevet indstillet til Nordisk Råds Miljøpris 2018, fordi, som det hedder i indstillingen, ”organisationen er lykkedes med at få både politikerne, befolkningen og industrien til at engagere sig og skabe løsninger i forhold til plastforurening af havene – både nationalt og internationalt. Årets tema for Nordisk Råds Miljøpris er initiativer, der beskytter livet i havet. ”Havet betyder meget for os i Norden. Det binder vores lande sammen. Og mange af vores vigtigste ressourcer kommer fra havet”, siger Cilia Holmes Indahl, direktør for bærekraft i Aker BioMarine og formand for bedømmelseskommitéen. Hør en samtale med stifter og direktør Henrik Beha Pedersen i en samtale med Anette Bruun Johansen og sidst i programmet en kommentar af Ove Weiss ”Det mørke Europa”.
Den2Radios programserie ”Norden i Europa” lægger nogle af brikkerne til den nordiske identitet, set i europæisk sammenhæng, historisk og aktuelt. Programmerne produceres med støtte fra Europanævnet og A.P. Møller Fonden.

Illustration: temauge om plastic på Sankt Knud Lavard Skolen i Lyngby, indsamling af filtercigaretskod.

Programmerne produceres med støtte fra  

  

 

MEDARBEJDERE

Anette Bruun Johansen, Jørgen Johansen, Ove Weiss

PROGRAMSERIE

Norden i Europa