2 skrøbelige nordiske komponister
Udsendelse d.20. - 26. april. 2024
Udsendelse d. 5.-11. december. 2020
Udsendelse d.16. - 22. december. 2017
I serien 'Nordiske komponister' skal vi i denne uge høre om to skrøbelige men meget produktive komponister: den finske Erkki Melartin og den danske Lange-Müller. De var næsten samtidige og havde mange ting til fælles, for udover deres skrøbelige helbred har de begge komponeret symfonier, scenemusik og mange sange, og de har også begge komponeret en violinkoncert. Omvendt var Lange-Müller en berømt komponist mens han levede, mens Melartin nærmest var ugleset, og han er først i de senere år så småt ved at komme til ære og værdighed.
I hører:
Notturno for klavertrio af Melartin spillet af den finske Trio Teos.
'I løvegården' fra Lange-Müllers suite 'I Alhambra' med DRSymfoniorkestret ledet af Michael Schønwandt.
En sang fra Karelen af Melartin 'Silloin mina itkin', på dansk 'Da jeg græd', Martti Talvela synger med pianisten Pertti Eerola.
2.sats af Lange-Müllers violinkoncert er med Lars Bjørnkjær som solist med Aarhus Symfoniorkester dirigent Giordano Bellincampi.
Det meste af 2.satsen af Melartins violinkoncert med John Storgårds som solist med Tampere Filharmoniske orkester dirigeret af Leif Segerstam.
Tampere Filharmoniske orkester spiller Festmarchen fra Melartins ballet 'Tornerose' dirigent Leif Segerstam.
'Himlen ulmer svagt i flammerødt' af Lange_Müller som Inger Dam-Jensen synger med Ulrich Stærk ved klaveret.
Til slut en bid af 'I Gesandternes hal' fra Lange-Müllers orkestersuite 'I Alhambra'.
Kilde: Tuire Ranta-Meyer.
Serien er støttet af