Et regenerativt landbrug på vej i Melby, Nordsjælland
Udsendelse d.18. - 24. november . 2023
Udsendelse d.3. - 9. september. 2022
Christopher Lundgren og Nanna Thomsen er siden 2019 forpagtere af Lerbjerggård, som indgår i Foreningen Andelsgårde.
Lerbjerggård ligger midt i Melby og tidligere har der hørt mange flere ha jord til gården end de nuværende 4 ha. Gården var gået i forfald, hovedbygning og andre længer angrebet af hussvamp og derfor måtte de rives ned, så kun én hjørnelænge er tilbage. Hvor svinestalden lå har Foreningen Andelsgårde netop opført en bygning i træ og glas, der skal bruges som forsamlingshus.
Stuehus er foreløbigt på tegnebrædtet, men planen er, at det opføres i gammel stil med høj ryg og stråtag, men i to etager.
Forsamlingshus
En mindre bygning til vask og klargørelse af høstede grønsager er ved at blive opført. Gårdbutikken er sådan set allerede igang i form af en bod, men på sigt skal der udvides.
De 4 ha jord ligger samlet i et langt og bredt stykke. På den ene side naboens eng, en samling træer og en lille sø omkranset af siv. Til den anden side ligger Melbyvej. Bagest et stykke fugtig eng, der afgræsses af et par køer, som er indlånt til formålet og meningen er at vedligeholde engen som en og forøge biodiversiteten. Bag engstykket ligger jord, der er underlagt naturfredning og ude i horisonten skimtes nogle af de bronzealderhøje, som der er 7 af i området.
Tanken er at dyrkningen skal være både økologisk og pløjefri, men Christopher og Nanna startet op i 2019 på græsmark og der kæmpes en del med at få bugt med ukrudt, herunder masser af kvikgræs.
Det meste arbejde gøres med håndkraft, og det eneste motoriserede redskab, de ejer er en lille 2-hjulet traktor, som kan bruges på forskellig vis. De har konstateret, at kvikgræsset er nærmest umuligt at luge væk og derfor udlægges plastik, som skal ligge et år og så regner de med, at græssest er visnet ned så meget, at det er muligt at få afgrøderne til at tage over.
Grønsagsmarken ligger forrest og her er det største fokus både praktisk og økonomisk. Her dyrkes grønsager som: Flere slags salat, persille, dild, blegselleri, flere slags kål, rødbeder.
Udfordringer er bl.a. snegle og kålsommerfugle.
I tunnelen dyrkes en skov af cherry-tomater samt basilikum. Ved siden af står resultatet af et af vinterens gøremål, podede æbletræer til salg.
Næste zone er udlagt til ”skovlandbrug”, hvilket betyder, at jorden er tilplantet med rækker af frugtbuske, frugt- og nøddetræer, som pt. er små, men skal udvikle sig fremover. Der er 5 m mellem hver række og her dyrkes étårige afgrøder som kartofler og græskar. Udover enkelte dyr til afgræsning har Christopher og Nanna har ikke planer om et større husdyrhold, men måske kommer der høns på et tidspunkt.
Om Danmarks store import af grønsager se bl.a. :
Henning Otte Hansen, IFRO, Kbh. Uni., 11. Sept. 2021, Importerede grønsager dominerer det danske marked :
Lerbjerggård er med i den lokale producentforening Spisekammer Halsnæs
Lerbjerggård er den første gård, der er etableret af Foreningen Andelsgårde
Christopher og Nanna har været med til at stifte Foreningen Regenerativt Jordbrug :
De er også med i Økologisk Landsforening, Gårdbutikudvalget :
Medvirkende: Christpher Lundgren
Tilrettelæggelse: Kristina Grosmann Due
Foto: Kristina Grosmann Due
Serien Fødevareproduktionens Natur og Arkitektur produceres med støtte fra