Fødevareproduktionens Natur og Arkitektur: Højt eller lavt?
Udsendelse d.26.november - 2.december. 2022
Kan man man forestille sig højhuse med planter og dyr i byen, så det landbrugsareal der bliver tilovers kan tilplantes med skov og skabe biodiversitet? Og skal landbrugets bygninger absolut ligge som lange lave industribygninger i det åbne landskab, tydeligvis bygget af så billigt materiale som muligt?
Mød to eksperters arbejde med konkrete fremtidsprojekter, der har hvert sit udgangspunkt. En arbejder med det traditionelle landbrugsbyggeri en anden med vertikalt farming.
I podcasten "Højt eller lavt?" har vi snakket med civilingeniør i arkitektur Camilla Brunsgaard Fugmann fra BK NORD og Anders Riemann, stifter af Nordic Harvest. De har hver deres udgangspunkt når det drejer sig om landbrugsbyggeri om hvor det skal ligge og hvordan de skal indrettes.
For Camilla Brunsgaard Fugmann er byggeri i landbruget, der lever op til bæredygtighed i bredeste forstand, såsom viden om byggematerialer, energi, genanvendelse, klimaaftryk og økonomi et arbejde, der indebære store udfordringer for landmændene, vil de bygge bæredygtigt? Nye regelmenter og redskaber, kan imidlertid bane vejen for et bæredygtig byggeri i landbruget.
foto BK NORD
For Anders Riemann er det, foruden en produktion af salater, krydderurter og kål i et højt hus i Tåstrup, en vision om at vi alle skal flytte ind til byerne og at der ind imellem boligerne kan være vækstkhuse med grønt i flere etager. Med tiden kommer vi til at spise animalske bøffer dyrket i et laboratorium. Det at Anders Riemann allerede i dag dyrker planter uden jord og at de ansatte ligner rummænd, er for mange allerede langt ude i fremtiden, men det foregår faktisk.
foto Anne Eggen
Foto: (Produktionshal i Tåstrup) Anne Eggen
Stalde og maskinhaller ligger traditionelt samlet omkring et hovedhus, det er praktisk, og det er i dag en del af bygningsregelmenet, at en ny bygning til en gård skal ligge inden for 50 m fra hovedhuset. Derved får man stadig en fornemmelse af noget, der høre sammen og man spreder ikke bygningerne vilkårligt i det åbne landskab. Opførelse af bygningerne omfatter krav til dyrevelfærd, evt. økologiske forhold, udluftning, indretning og pladskrav m.m noget der har ændret sig løbende.
I dag er ikke udtrykkelige krav til landbruget om bæredygtigt byggeri, hvor bl.a energi, byggemateriale og genbrug indarbejdet. Men det er på vej så småt, fordi landbruget skal også bidrage til nedbringelse af CO2udslip. Selve byggeriet skal være en del af den samlede vurdering af landbrugets klimaaftryk.
Flere informationer: Den frivillige bæredygtighedsklasse (FBK) testes sammen med byggebranchen i en tre-årig periode 2020 til udgangen af 2023. Alle typer byggerier kan deltage i testfasen, der er dog kun en grisestald med i testen. I første del af 2024 vil en samlet evaluering blive gennemført med henblik på at afklare om kravene skal indføres i bygningsreglementet (BR).
Fra januar 2023 indføres der et krav om livscyklusvurdering, LCA i Bygningsreglementet. LCA er samtidig en del af testfasen i den frivillige bæredygtighedsklasse og gælder for alt nybyggeri, der er omfattet af energirammen..
Bolig og Planstyrelsen
Medvirkende: Camilla Brunsgaard Fugmann, civilingeniør i arkitektur, ph.d. firmaet BK Nord og Anders Riemann, stifter af Nordic Harvest
tilrettelæggelse Anne Eggen
Serien Fødevareproduktiones natur og arkitektur er støttet af
