InterMetzo: Ambitionens tvesind
Udsendelse d.2. - 8. maj. 2026
InterMetzo handler om den kommende regering, som vi går og venter på. Ét er de ledende politikeres ambitioner og personlige interesser i blæstens vej; et andet hensynet til landets styrelse. Det hænder at de to ambitioner smelter naturligt sammen, eller politikerne og deres kommunikerende miljøer formulerer dem til at gøre det. Liberal Alliance formanden Vanopslaghs troværdighed deponerede han i Weekendavisens redaktionelle fallit, da han fik en lokumsaftale med bladet om en sag om synet på rent vand, der først skulle ud efter valget og så var der det med kokainen, som de ikke bryder sig om i Det Konservative Parti, og numre med folketingslejligheden og den slags. Det er jo dét med venner man får på halsen hen ad vejen. Man kan mene om Mette Frederiksen, hvad mange gør, men hendes enøjede koldsindighed i kriser er nærved betagende. Og nyttig.
