InterMetzo: Den grimme amerikaner
Udsendelse d. 10. - 16. januar. 2026
Det er altid spændende, hvad Georg Metz kaster sig over. Overskriften er: Den grimme amerikaner. Han hentyder til en roman fra 1958 'The ugly american' af E. Burdick og W.Lederer om en inkompetent amerikansk operatør i Sydøstasien uden begreb skabt om den verden han møder endsige begrænsninger i hans egen. Den grimme amerikaner som begreb var den altdominerende amerikaner som f.x kom i turistkluns én dag pr. land i horder og købte billigt guld og grimme souvenirs. Nogen tænkte dengang at det var gunstigt i verdensopgøret, at USA var på samme side som en selv. Forskellen fra da til nu er slående, om end mange næppe har fattet skiftets omfang. USA indsætter nu en quisling i det besatte, plagede Venezuela styret af en sidegadegangster fra en smagløs natklub i Mar-a-Lago.
