InterMetzo: Gamle dage var lige før
Udsendelse d.7. -13. juni. 2025
Georg Metz sætter fokus på tiden før og efter Donald Trump. Dag for dag sættes tydeligere skel mellem nu og de gode gamle dage, som normalt er en illusion. Verden før og nu kan selvfølgelig ikke deles op i gode og dårlige dage. Gyldne tider med disciplin i mesterlæren og rimelige priser på ejendomsmarkedet. Men 1950´erne en knubbet periode foruden vold i uddannelserne med bolignød og boligmangel, bornert kønsmoral, kvindediskrimination på arbejdsmarkedet samt varemæssig smalhans. At se tilbage på den tid med glæde kan kun lade sig gøre med skyklapperne fast snøret om hovedet og historien deponeret i glemsel. Tilbageblikket hæmmes af erindringen om undertøj der kradsede, sokker der skulle stoppes, samt mad der endnu ikke var påvirket af bedre køkkener end det danske. Spørgsmålet er om gamle dage altid er et bedrag, eller om verden, vores del af den, oplever en berettiget længsel blot få måneder tilbage i tiden, hvor der ikke sad en bronzeret stortosse i Det Hvide Hus og destruerede verdenshandelen og sit eget land. Man har da lov at længes tilbage til gamle dage. For fem måneder siden.
