InterMetzo: Grundlov og virkelighed
Udsendelse d.17. - 23. maj. 2025
Snart er det atter 5.juni, mens verden brænder, og rigsfællesskabet trods kongebesøg og forsikringer om urokkelighed giver sig under dødvægten af amerikanske grovheder. Et stadig mere uberegneligt regime truer ud over alle grænser og helmer næppe, før McDonalds sælger junk i Nuuk. Grundloven som den er og helst forbliver, klamrer danskerne sig jo til, skønt sol er oppe og revision af paragrafferne under alle omstændigheder ville være på sin plads. Rigsfællesskabet kan lige så godt blive tromlet ned under forsøget på at modernisere ordlyd og grundlag for arrangementet med de nordatlantiske broderfolk. Danmark har været medlem af FN i 80 år siden oprettelsen, af Nato i 75 år samt af de europæiske fællesskaber i over 50 år, uden at dette er konstateret og end ikke ses som grundlovs stof i betragtning af dansk afgivelse af suverænitet på flere områder, hvor eksempelvis EU er trumf. Ind i grundloven med EU! Europa bør være så bindende som ytringsfrihed, kongehus og folkekirke.
