AT BO: Byhaver - nede på jorden

Udsendelse d. 10. - 16.juni. 2017

Nogle af nutidens mest eftertragtede byhaver ligger nede på jorden - nemlig i de større byers haveforeninger.

.Mange – men ikke alle - havekolonier er skabt af forskellige branchers fagforeninger i perioden 1890-1940. De etableres parallelt med afvandringen fra land til by og den store efterspørgsel på boliger.. En del af haveforeningerne kommer til at fungere hele året  - altså som permanent boligkvarter.
I 1904 var der ca. 20.000 kolonihaver i DK og ca. 1/3 af dem lå i hovedstaden. Lige efter 1 verdenskrig dvs. omkring 1918 toppede antallet med ca. 100.000 haver -  og ca. 100 år senere er der omkring. 65.000 kolonihaver i Danmark. 

De fleste haveforeninger  har haft det tilfælles, at jorden er offentlig dvs. den ejes af stat eller kommune og foreningen er kollektiv lejer. Husene til gengæld ejes privat og ofte er det beboerne selv, som har bygget dem.  Haveforeningerne er i dag grønne boligkvarterer og små havebyer tæt på byernes centrum,  men da de blev anlagt var det i byens yderkant.  Det kunne være tæt ved eller ligefrem ovenpå tidligere losse- og affaldspladser eller mellem og langs med DSB’s jernbanespor.

Haveby som grafisk model fra Ebenezer Howard’s Garden City-koncept (1898 &1902).

Starten på den engelske havebolig-bevægelse, the garden city-movement  går tilbage til 1898,
hvor den engelske byplanlægger Ebenezer Howard udgiver sin bog”Tomorrow – a Peaceful  Path to Real Reform” – altså havebyen som en fredelig vej til sand forandring.  Den lanceres igen i 1902 under titlen ”Garden Cities of Tomorrow”. 
En boligpolitisk vision der handler om, at folk ikke bo i byer, hvor de stables ovenpå hinanden i tårnhøje etageejendomme  med overbefolkede boliger og dårlig ventilation, med fattigdom,  beskidte veje og stærkt forurenet luft fyldt med giftige dampe og kuldioxid. Folk skal bo nede på jorden – med ren luft, grønne omgivelser og havedyrkning; Desuden skal Havebyen ideelt omfatte en integrationen af bolig - dels i forhold til forsyninger fra landdistrikter rundt om og dels i forhold til virksomheder og arbejdspladser.

Haveforeningen Frederikshøj
Frederikshøj anlægges i 1923 med 275 haver i  Københavns sydvestlige bydel – Kgs. Enghave og Sydhavnen. I dag er Frederikshøjs areal V-formet. fordi der er afgivet jord til bilfabrikken General Motors og til AKB, Arbejdernes Kooperative Byggeforening, der har bygget mange etageejendomme i både 1930’erne og 1960’erne. Antallet af haver er dalet til 192.
Både statslige og private virksomheder, trafik og mange almennyttige boligejendomme præger den sydvestlige bydel - men ikke mindst flere enklaver af meget levende, kreative og ret autonome små havebyer eller ”garden cities”. Frederikshøj er én ud af 7-8 andre haveforeninger.

Kongens Enghave
Kvarteret syd for Kbh. langs med sundet mellem Kbh og  Amager var tidligere var mere eller mindre fugtige engområder.  Kongens Enghave – er omtalt for første gang i 1532., hvor Kongen på det tidspunkt var Frederik d. 1.  I 1653 tilkøbte Frederik d. III yderligere enghave fra Valby Birk og udvidede hermed den kongelige enghave, der skulle sikre forsyninger af hø til både kongens og militærets heste indenfor Københavns volde.
I 1795 udstykker Frederik d. IV det meste af jorden i Kongens Enghave, hele området syd for Enghavevej - hvor 22 parceller sættes til salg og bliver til avls-og lystgårde.

Enghavevej
I 1795 brænder store dele af København for anden gang og mange huse mår helt genbygges.  Enghavevej anlægges også i 1795 og går fra Vesterbrogade og helt ud til Gl. Køgelandevej.
Generelt er der stor udvikling af danske veje på den tid. Frederik d. IV’s udenrigsminister J.H.E. Bernstorff var i 1760 i Paris og blev begejstret over vejenes tilstand. I 1764 blev 3 franske ingeniørofficerer inviteret til Danmark og kom til at lede etableringen af de to første landeveje for almen trafik i Danmark - henholdsvis København-Fredensborg og København-Roskilde frem til 1774.  Den nye Roskildevej føres over Valby Bakke og i den sammenhæng brolægges den sidste del af Vesterbrogade  ud til Pileallé.  Herefter blev den Store Vejforordning af 1793 udarbejdet med planer for af etablering af hovedlandeveje med brostensbelægning, de såkaldte ”chausseer” i hele Danmark.

”Frederiksholm” - et gennemgående navn
1650’erne var det årti, hvor Danmark det meste af tiden var i krig med Sverige. i 1659 vandt  DK med nød og næppe det sidste med bistand fra hollandske tropper. Herefter tog Frederik d. 3. Fat på at udbygge et af de svage punkter i hovedstaden voldanlæg, nemlig den sydvestlige del ud til Kalvebod Brygge.  Området blev inddæmmet og tørlagt, Frederiksholms Kanal blev bygget og Vestvolden ført helt ud til Kalvebod Strand. Hele kvarteret omkring Vester Voldgade fik navnet Frederiksholm og stod færdigt ca. 1670.
Er det herfra at navnet Frederiksholm går igen – på avls- og lystgården Frederiksholm og på Frederiksholm tegl- og kalkværker, Frederiksholm Havn mv. eller har der engang været en ø eller holm, som var udgangspunktet for Frederiksholm.

Tegning fra 1916 af den dansk-tjekkiske kunstner Frantz Sédevy, der viser Enghavevej’s forløb inde fra Vesterbro, i midten Frederiksholm Tegl- og Kalkværker (fra 1871) og andelsselskabet Frederiksholm Haveby, hvor H/F Frederikshøj ligger i dag. Mod syd ses kanten af Karens Minde.  Mod nord Frederiksholm Havn (anlagt af teglværket) og mod øst forløberen for den nuværende Sjællandsbro.

 

Luftfoto (2003) fra Lokalplan for haveforeningerne Frederikshøj og Mozart.
H/F Frederikshøj udgør den øverste halvdel. Nederst ses godsbanen. 

 

Frederikshøj – mod øst 
Haveforeningen gik oprindelig helt ud til strandkanten mod øst og sundet mellem København og Amager. Med tiden er der inddæmmet mere jord.  Frederikshøj grænse er idag haveforeningen Mozart, anlagt i 1948  for at huse helårs-beboere, som måtte flytte ud af andre haveforeninger samt haveforeningen Sydhavnen  - tæt på Sjællandsbroen.

Frederikshøj – mod nordvest
På den nordlige del Frederiksholm Tegl- og Kalkværkers arealer etablerede General Motors en bilsamlefabrik i 1922, som lå der til 1965. Efterfølgende tog en sukkerfabrik pladsen og siden medicinalvirksomheden Nomeco.

Frederikshøj midt vest 
Brødrene Wilhelm og Julius Köhler etablerer i 1871 den virksomheden ”Frederiksholm Tegl- og Kalkværker – med 500 ansatte én af Københavns største arbejdspladser i datiden. Da virksomheden flytter væk i 1919 omdannes hovekontoret til børnehjem; den er i dag  ”Frederiksholm Akutinstitution” – og bruges fortsat til børn. Huset er ældre og var også hovedbygning på lyst- og avlsgården Frederiksholm (ca. 1800-1871). Der hørte 97 td marker og engarealer til i 1827.  Bygningen er nu kvarterets ældste og ligger lige mod vest op til Frederikshøj Haveforening.  

Frederikshøj – mod sydvest
I det sydvestlige hjørne har Frederikshøj grænse op til ”Karens Minde”, i dag kulturhus og bibliotek.  Bygget i 1865 som ”Asyl for Åndssvage” med stor grund til produktion af grønsager på initiativ af pædagogen Johan Keller, der havde speciale i døvstumme og åndssvage.

Hvis du vil vide mere:

Frederiksholm - Kongens Enghave Lokalhistoriske Arkiv
Kongens Enghave

Kgs. Enghave Bydelsatlas, Skov- og Naturstyrelsen, 1993

Lokalplan, Frederikshøj og Mozart, Kbk. Kommune, 2008

Arbejdermuséet – de første boligforeninger
Hovedstadens Gadenavnes betydning

Medvirkende fra Frederikshøj Haveforening:
Evelyn Ulsson
Inga Jensen
Johnna Egelund

Udsendelsen ”Byhaver – nede på jorden” er tilrettelagt af Kristina Grosmann Due.


Serien ”At Bo – Bolig, By og Bæredygtighed” er produceret af Anne Eggen, Kristina Grosmann Due og Bodil Grue. Serien er støttet af  

 

 

MEDARBEJDERE

Anne Eggen, Bodil Grue, Kristina Grosmann Due

PROGRAMSERIE

At Bo