Design: Tekstilindustrien trænger til en revolution

Udsendelse d. 15. - 21. juli. 2023
Udsendelse d.28.maj - 3.juni.2022
Udsendelse d.23. - 29. maj. 2020

I podcasten møder du designstudrende  Sofie Piil Grau og Co-Founder og researcher Markus Hatting, Tekstilrevolutionen . Begge er de 100% engageret i at gøre noget ved Tekstilindustriens tonstunge ikke bæredygtige produktion. De vil være med til at forandre den forurenende tøjbranche, men efterlyser også forbrugernes deltagelse og ansvarlighed og vil gerne formidle både "opdragelse" og viden. Spørges der ikke efter bæredygtigt tøj er der fortsat frit slag for industrien. At være med i forandringerne i branchen er som at "bygge skibet, mens det sejler", siger Sofie Piil Grau. Markrus Hatting mener der er forandringer på vej i produktionen, det er ganske enkelt nødvendig.

Som ung designer, vil Sofie i fremtiden være med til at tage ansvar for de materialer og processer hun kommer til at arbejde med i den kreative proces med at skabe tekstiler og tøj. De valg hun, som designer, tager er afgørende for det miljø-og-klima aftryk produtionen afsætter på verden.
Og hun vil gerne tage ansvar og  "opdrage" forbrugerne til at være mere vidende og bevidste om de indkøb vi gør, så det ikke som nu er en "brug-og -smid-væk kultur ", der hersker.
Sofie fortæller om de eksperimenter hun har kastet sig over og præsentere en dragt i papir og en strikket trøje, der skal genbruges og genbruges.

Markus Hatting fra Tænketanken "Tekstilrevolutionen" forklarer de store linjer og systemer i tekstilproduktionen. Her er det igen de valg og metoder, der indgår i produktionen lige fra marken til salget i butikkerne, der er afgørende for en bedre bæredygtighed. Det drejer sig hele tiden om hvilket aftryk produktionen undervejs og samlet forurener med. Markus Hatting understreger at processen i produktion er vigtigere end materialerne for hvert sted i produktionsprocessen  sættes klimaaftryk. Hertil kommer hvilke forretningsmodeller  producenterne vælger: er det fast fashion - billigt og hurtigt tøj eller ligger der andre metoder bag produktet?

Tænketanken "Tekstilrevolutionen"  "...er en tænketank for tekstilproduktion og -forbrug med positivt aftryk på verden.", men også en handletank, der giver rådgivning, vejledning til branchen til professionelle og studerende.


Medvirkende: Sofie Piil Grau, designstuderende, det Kgl. Dansk Kunstakademi og Markus Hatting, miljøplanlægger fra RUC, master i Disaster Risk Management and Climate Change Adaptation.

Tilrettelæggelse: Anne Eggen    Foto : Egin Akyurt, Anne Eggen og Esben Licht

Udsendelsen er støttet af   

MEDARBEJDER

Anne Eggen

PROGRAMSERIE

Design