Fødevareproduktionens natur og arkitektur: Pløjefrit landbrug 1

Udsendelse d.4. - 10.november. 2023
Udsendelse d.13. - 19. august. 2022

Jorden er centrum i landbruget,  men der er mange forskellige holdninger til, hvordan den skal behandles i relation til dyrkning. Det skal vi høre om i den2radio’s serie om ”fødevareproduktionens natur og arkitektur”.

En del  producenter mener, at det aller vigtigste er at undgå pløjning, fordi processen ødelægger jordens struktur og mikroliv, og de står bl.a. bag foreningen for Reduceret Jordbearbedning, FRDK. På landbrug med ”pløjefri dyrkning” lægges der vægt på ikke at vende op og ned på jorden med plov og harve, men holde jorden igang og dækket af forskellige afgrøder hele året; afgrøder der bruges til foder eller salg og til at bidrage med næring og tekstur.

 

 

Pløjefrit landbrug kendes også som ”conservation agriculture” og har rødder tilbage til store klima- og miljøproblemer i 1930’ernes USA. Efter flere år med tørke opstod en katastrofal erosion i form af blæst og jordfygning. På de store markområder, der tidligere havde været prærier dækket af græs, men var blevet opdyrket  og kendt som ”Amerika’s brødkurv”, blæste jorden simpelthen væk. Udstrakte arealer med ødelagt frugtbarhed gav anledning til nytænkning og dyrkningsmetoder og ikke mindst et anderledes fokus på vigtigheden af at samarbejde med forholdet mellem jord, vand, sol og vind. 

I 1933 blev  Hugh Hammond Bennett direktør for den Jord-erosion-forvaltning, der havde til opgave at reformere landbrugets praksis og blev siden kendt som grundlægger af  conservation agriculture : ”Amerikanerne har været de største jord-ødelæggere af alle folk, barbariske og civiliserede” erklærede han og opfordrede til en ”omfattende national opvågning mht. at indse nødvendigheden af handling til forbedring af landbrugsmæssig praksis.  CA eller Conservation agriculture er derfor en dyrkningsform, der pointerer, at mest muligt organisk materiale i form af planterester skal forblive i jorden, så den er modstandsdygtig overfor regn, tørke, blæst.   (ref. USDA Natural Reservation Service). 

Kristina Grosmann Due har besøgt Kåre Larsen, der er næstformand i FRDK, Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning og også driver et landbrug med rødt malkekvæg i Nordsjælland.

link til Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning 

Foto: Kristian Grossman Due
Serien ”Fødevareproduktionens natur og arkitektur” er støttet af  

    

MEDARBEJDER

Kristina Grosmann Due

PROGRAMSERIE

Fødevareproduktionens natur og arkitektur