Fødevareproduktionens natur og arkitektur: Grønt kul
Udsendelse d. 20. - 26. januar. 2024
Udsendelse d.7.-13.januar. 2023
Fange og fiksere kulstof – via pyrolyse
Klimakrise og klimaplaner tilskynder til at nedbringe udledning af drivhusgas samt investere i at gøre det samme som planter og træer, nemlig at optage CO2 fra atmosfæren. Landbruget er ansvarlig for ca. 1/3 af drivshusgasudledningen i Danmark (især lattergas og metan fra husdyrproduktionen i mindre grad CO2). Klimarådet har vurderet, at ved at udsætte husdyrgødning og halm for pyrolyse, kan der producres biokul – samt biprodukter i form af gas og olie – og herved kan landbrugets udledning nedsættes med ca. 2 mio. tons CO2 i 2030. Biokullet kan føres tilbage til landbrugsjorden og her fiksere kulstoffet i flere hundrede år.
Danmarks husdyrproduktion sker hovedsageligt i Jylland ) nord, vest, syd) og på Bornholm, den er omfattende og leverer årligt knap 40 mio. tons husdyrgødning – der også indeholder en stor del fosfor (ca. 36.000 tons), hvilket har været det mest efterspurgte stof i kunstgødning. (SEGES, 2019). Både husdyrgødning, halm og andre organiske materialer, kan der blive konkurrence om i fremtiden.
Foto: Henning Carlo Thomsen, m. Tilladelse fra Lars Elsgaard
Pyrolyse kommer af græsk pyr, der betyde ild og lysis, der betyde at spalte. Pyrolyse er altså en kemisk spaltning af et materiale ved hjælp af varme og fravær af ilt. Træ omdannes til trækul på denne måde.
Både forskning og virksomheder eksperimenterer med at producere biokul i pilleform i foskellig størrelse – dels på basis af plantemateriale så som halm, men også på basis af afgasset materiale fra biogas-anlæg. Den våde biomasse skal så gennem en tørringsproces og omdannes til mindre dele fx. piller i 1-cm størrelse, før de kan sendes ind i pyrolyseanlægget.
Foto: Grønt kul (Kristina Grossman Due)
Biogas og pyrolyse-anlæg – nye energifabrikker i det åbne land
Hvis pyrolyse-anlæg skal producere biokul, bio-gas og bio-olie er det oplagt at bygge dem i relation til større biogas-anlæg, der kan levere afgasset biomasse. Biogas-anlæggene ligger i landskabet i form af et givent antal store tanke og kuppelformede beholdere. Pyrolyse-anlæggene forventes at fylde mindre og blive opført i stil med firkantede haller og lagerbygninger.
Især fra omkr. 2015 kom der gang i opførelse af biogas-anlæg og idag er ca. 200 biogas-anlæg i Danmark idag, hvoraf ca. 100 er knyttet til landbrugssektoren. En del af disse biogas-anlæg ligger på individuelle landbrug, men der er flere store anlæg, der får levering fra en større kreds af landbrug. Biogas-anlæggene med relation til landbrugssektoren er ifølge Biogas.dk p.t. ansvarlige for ca. 90% af den samlede, danske biogasproduktion - og det sker på basis af produkter fra landbruget i form af gylle, halm, andet organisk affald samt (i begrænset omfang) energiafgrøder i form af roer, majs, græs.
Ved Kiplev i Åbenrå ligger Danmarks største biogas-anlæg, der efter sigende også er ét af verdens største biogas-anlæg. Det er opført og drives af Bigadan, men ejes af Sustainable Bio Solutions (SBS), omfatter 12 rådnetanke, kan årligt afgasse ca. 1 mio. tons biomasse i form af gylle, strøelse, andet organisk affald, der kommer fra Leverandørforeningen SBS Kiplev, som omfatter ca. 50 landbrug. SBS-anlægget er biogasanlæg nr. 52, der via Evida er tilsluttet det danske gasnet og skal forsyne forbrugere i Søndejylland. Biogas udgjorde ca. 25% af den samlede gas i gasnettet i midten af 2022 iflg. Evida.
SBS Kiplev. Foto: Evida 2022
Stiesdal SkyClean Up-Scale pyrolyseanlæg og Brobak Landbrug med BB Biogas
Stiesdal SkyClean vil på det nye anlæg i Vrå, der forventes færdigbygget i 2023, kommer til at udnytte restprodukter fra landbruget både til produktion af biokul, og til produktion af avancerede biobrændstoffer. Stiesdal SkyClean A/S Anlægget vil årligt kunne behandle 40.000 tons tørrede restfibre fra biogasanlægget. Det vil kunne producere 14.000 tons biokul og en stor mængde grøn gas. Ifølge projektgruppen vil produktionen af biokul betyde, at der årligt bliver suget ca. 26.000 tons CO2 ud af atmosfæren.
Anlægget opføres i Vrå, Nordjylland - på Brobak Landbrug, der ejes og drives af Daniel Overgård Pedersen. Her ligger også biogas-anlægget BB Biogas, som i vidt omfang ejes af DOP, men modtager gylle mv. fra 80-100 landbrug. Brobak Landbrug er derudover en gård med 300 ha jord, grise- og planteavl.
Projekt SkyCleab Scale-up, der startede i juni 2022 har fået 124 millioner fra Pyrolysepuljen, har i alt 15 partnere og involverer flere forskningsaktiviteter : Stiesdal SkyClean, BB Bioenergi, KK Wind Solutions, Aktive Energianlæg, Topsoe, Vestjyllands Andel, SEGES, DTU Kemiteknik, DTU Construct, Roskilde Universitets Center, Københavns Universitet/Plan and Environment, Aarhus Universitet/Environmental Science
Virksomheden Stiesdal SkyClean blev stiftet i 2016 af Henrik Stiesdal, der i slutningen af 1970’erne udviklet vindmølle-teknologien for Vestas og siden for Siemens. I 2016 stiftede han Stiesdal A/S Stiesdal SkyClean etablerede deres første testanlæg på DTU-Risø og i 2021 blev et nyt og større demonstrationsanlæg bygget i Skive. Henrik Stiesdal er fortsat udvikler og opfinder, drevet af et brændende engagement i teknologisk udviking til tackling af klima og udfordringer.
SkyClean anlæg i Skive. Foto: Stiesdal A/S
Udfordringer
Det er vigtigt at sikre, at biokul ikke afgiver farlige stoffer til jorden og dermed truer jordens mikroliv. Dette undersøges af en række forskere, både i Danmark og andre lande. De danske forskere har ikke hidtil ikke set negetive tegn . Det forudsætter at man bruger den rette teknologi, hvor tjærestoffer i røggassen ikke kommer i kontakt med biokullene. Nogle udenlandske forskere har dog udvist betænkeligheder ved biokullenes betydning for mikrolivet i jorden, så der forskes videre på mange felter.
I relation til biogas-anlæg i Hjørring har der både i 2019 og 2021 været problemer med forurening af vandløb – Liver Å og Uggerby Å – der har relation til BB Biogas og Sindal Biogas. Det har bl.a. handlet om udsprinklet ensilagesaft fra biogas-anlægger, der via marker er sivet ud i Liver Å samt brud på gyllerør, der også har givet et større forureningsproblem samme sted. Lokalt er der også klaget over den omfattende transport af leverancer til biogasanlæggene.
Udfordringer til at sikre ordentlig transport, rørforløb og opbevaring bliver formentlig kun større, når der også kommer flere pyrolyse-anlæg. Hertil kommer luft-forurening i form at dårlig lugt, der også jævnligt klages over fx. i relation til Ribe Biogas og Korskro Biogas. Sidstnævnte er også kendt som Nature Energy Korskro, der er landets næststørste biogas-anlæg med 7 rådnetanke, ca. 100 landbrug som leverendører af omkr. 710.000 tons biomasse og startede op i 2019. Nature Energy ejer og driver 14 danske biogas-anlæg og er i 2022 blevet opkøbt af Shell.
Andet
Andre virksomheder er engageret i at bruge pyrolyse: Aqua Green arbejder med at omdanne spildevandsslam, mens Circular Plastic Systems omdanner husholdningsplast til råolie.
Danmark har faktisk tidligere haft et pyrolyseværk, nemlig Mærsk Raffinaderiet som lå på Amager fra 1958 (1951)-1978 og producerede gas til Københavns Belysningsvæsen og ætylen til De Danske Spritfabrikker AS.
Foto: Kgl. Bibliotek
Medvirkende:
Jesper Ahrenfeldt, senioforsker, chefingeniør fra Stiesdal Fuel Technologies
Lars Elsgaard, seniorforsker, lektor på Institut for Agroøkologi, Århus Universitet
Vil du vide mere:
DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Landbrug - ny Videnssyntese om biokul i dansk landbrug, 2022
The SkyClean Technology explained - Stiesdal Fuel Technologies er virksomheden bag
Institut for Agroøkologi, Århus Universitet - om Projekt SkyClean Scale-up i Vendsyssel, 2022
Tilrettelæggelse:
Kristina Grosmann Due
Forsidefoto: leveret af Stiesdal SkyClean
Serien Fødevareproduktionens Natur og arkitektur er støttet af
