Fødevareproduktionens Natur og Arkitektur: Økologisk Skovlandbrug
Udsendelse d. 29.oktober - 4.november. 2022
Projekt ROBUST
Innovvationscenter for Økologisk Landbrug og Økologisk Landsforening realiserer Projekt ROBUST 2020-2024 (ca. 15 mill.kr). Projektet har som overordnet formål at teste skovlandbrug ( integration af træer i marken) og undersøge i hvilket omfang landbrugsproduktion kan høste positivt udbytte på parametre som klima- miljø- og natur. I nutidens danske landbrug er marker (også en del af de økologiske) ofte store og kan være på 20-40 ha, men monotonien kan brydes op i mosaik ved at integrere træer enten i klynger eller som vekslende rækker af træer med markstriber imellem - afhængigt af hvilke afgrøder og hvilke maskiner, der skal bruges på marken.
4 Økologiske landbrug i Jylland deltager i projektet med forsøgsområder på fx. 10 ha. Det er to malkekvægsproducenter – Sommerbjerg og Ellinglund - samt to planteavls-bedrifter – Nyborggård (raps, hørfrø, hampefrø til olier) og Forum Østergård. Derudover samarbejdes med andre partnere: Them Andelsmejeri, Center for Frilandsdyr, Sinatur Hotel- og Konferencecenter samt et team fra Københavns Universitet (Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Institut for Geovidenskab & Naturforvaltning)
Tesen er at skovlandbrug kan levere ind på en lang række nationale interesser af høj prioritet, men det skal undersøges og dokumentation af resultater fx:
*reducere kvælstofudvaskning og dermed modvirke forurening af vandressourcer (drikkevand, vandmiljø)
*fastholde regnvand og reducere vandingsbehov
*fiksere kulstof
*Køer på græs udleder mindre metan
*optage Co2 via træerne
*forbedre jordens mikroklima og organisk liv
*flere bestøvende insekter og flere insektarter
*bidrage til mere natur og øget biodiversitet (Natura 2000, EU direktiv for truede arter)
I projektet undersøges, hvordan forskellige typer træer påvirker afgrøderne og her inddrages også afgrøder, der gror sammen med eksisterende læhegn. Desuden vil man se på, hvilke typer afgrøder træer og buske kan levere – frugt, nødder, foder til dyr, ingredienser til helseprodukter mv.
Anders Tærø Nielsen er post doc fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet og har i 2019 sammen med 3 andre forfattere udgivet bogen ”Klimaskoven”. Anders Tærø Nielsen indgår i en følgegruppe omkring det 4-årige projekt ROBUST, der også omfatter Henrik Meilby, professor og sektionsleder på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet.
Vil du vide mere: ROBUST
ØKOLOGI & Økologisk Landsforening:
Den grundliggende definition af økonlogi findes hos The International Federation of Organic Movement / IFOAM i form af 4 principper: Jordbrug som bevarer levende økosystemer, Sundhed (for jord, planter, dyr, mennesker) Omsorg (for miljø, nuværende og fremtidige generationer) , Retfærdighed (i realtioner til miljø og levevilkår)
Økologisk Landsforening henvender sig til alle aktører i værdikæden fra Jord-til-bord og organiserer både landbrugsproducenter og andre økologiske virksomheder, køkkener og forbrugere. Foreningen bygger sit værdigrundlag på IFOAM’s 4 principper:
Økologisk Landsforening var drivkraft i etablering af verdens første økologilov i 1987 og verdens første mht. i 1990 at få indført et statsanerkendt og statskontrolleret økologisk mærke – det røde Ø-mærke.
I 2009 kom det økologiske spisemærke, som findes i bronze, sølv og guld og bruges af institutionskøkkener, kantiner, restauranter mv. Ca. 12% af det danske landbrugsareal dvs. ca. 313.000 ha dyrkes med økologiske metoder (2021). Og Danmark har ialt ca. 4.150 økologiske landbrug heraf ca. 760 heltidslandbrug, hvilket svarer til 10% af det samlede antal heltidslandbrug (2021).
FAO’s definition af agroøkologi omfatter 10 principper: Diversitet, Synergi, Effektivitet, Recirkulering, Modstandsdygtighed, Humane & Sociale værdier, Kulturelle værdier & Madkultur, Ansvarlig ledelse, Cirkulær & solidarisk økonomi, Co-creation & videndeling.
Andelsforeningen SKOVVIRKE
Andelsforeningen Skovvirke med 6 andele er etableret i 2016 på 11 ha forpagtet fra Svanholm gods, hvoraf hver af de 6 andele er på 1,5 ha. I Skovvirke dyrkes og bruges alle naturressourcer efter principper om økologi, permakultur og skovlandbrug.
Permakulturgården drives af Mira Illeris og Esben Schultz, der er én af de 6 andelsbrug i Skovvirke og har spillet en ledende rolle fra starten. Mira og Esben har udgivet bogen ”Permakultur” og afholder også kurser i permakultur og skovlandbrug.
Permakultur
Konceptet permakultur henviser til permanent agriculture og indikerer landbrug, hvor der konstant er afgrøder i jorden. Permakultur blev introduceret i 1970’erne af biolog og forsker Bill Mollison og miljødesigner David Holmgren, begge fra Australien. De var optaget af, hvordan et landbrug og produktion af fødevarer kan udgøre en stabil, modstandsdygtig, bæredygtig praksis, som minimerer spild og ikke omfatter brug af kemiske midler og udpining af jorden og minimerer spild. Idag bygger permakultur på en holistisk filosofi og 3 hovedprincipper : Omsorg for jorden – Omsorg for mennesker – Fair fordeling af ressourcer.
Foreningen Permakultur Danmark
Skovlandbrug i 16-1700-tallets Danmark
Aktuelt bruges 61% af Danmark til landbrug og 14% til skovbrug – og ganske, ganske lidt til vild skov. Idag er landbrug og skovbrug forholdvis skarpt adskilt, men sådan har det ikke altid været. Før de store landboreformer i slutningen af 1700-tallet og den skarpe opdeling i skovbrug og landbrug, som blev indført med Fredskovs-forordningen i 1805 var der i mange danske landskaber en glidende overgang mellem skovbrug og landbrug. I skovrige egne på fx Syd- og Nordsjælland havde godsejeren ret til ”overskoven” dvs. de store træer som eg, ask, bøg samt deres frugt (agern, bog). Bønderne havde ret til ”underskoven” dvs. løbende høste grene fra hasselbuske til fremstilling af tøndebånd og måtte også græsse deres husdyr i skoven, hvilket foregik i mindre indelukker eller haver (den gamle betydning af ”have” betegner en indhegning). Datidens skovlandbrug havde fokus på kvæg og græsning i ko-, kalve-, lamme- heste-haver samt høslet i enghaver en løbende høst fra buske og frugttræer, plus fremstilling af træbaserede varer. Det gamle skovlandbrug findes ikke længere, men stednavnene genfindes ude i landskabet.
Medvirkende :
Julie Rohde Birk, koordninator for projekt ROBUST, Innovationscenter for økologisk landbrug
Anders Tærø Nielsen, post doc Institut Geovidenskab og Naturforvaltning og del af følgegruppe omkring projekt ROBUST
Mira Illeris og Esben Schultz fra Permakulturgaarden.dk og andelsforeningen Skovvirke
Foto: Kristina Grossman Due og Julie Rohde Birk
Serien Fødevareproduktionens Natur og Arkitektur er produceret med støtte fr Dreyers fond og Merkur Fonden.
