Fødevareproduktionens Natur og Arkitektur: Regenerativt landbrug
Udsendelse d.9. - 15.december. 2023
Udsendelse d.17. - 23.september. 2022
Foreningen for Regenerativt Jordbrug
Foreningen introducerer sig selv med følgende tekst:
”Regenerativt Jordbrugs formål er at bringe samfundet i samklang med det økosystem, som mennesker og jordbrug er del af. Vi søger den drastiske omstilling af dansk landbrug, fra en klima- og miljøbelastning til en økologisk og social gevinst for samfund og natur. Vejen til et sådant landbrug indebærer øgning af biodiversitet i kulturlandskabet, kulstofbinding, mikroliv i jorden og dyr på græs – regenerativt jordbrug.”
Det handler om dyrkningsmetoder der som udgangspunkt er økologiske, rummer minimal jordbearbejdning men er mere holististiske og regenerative. I forhold til monitorering og dokumentation af resultater med regenerativ dyrkning refererer foreningen til Savory Institute og deres EOV (Ecological Outcome Verification)-protokol (se nedenfor).
Foreningen for Regenerativt Jordbrug har startet egen uddannelse med teori- og praktikforløb og det første hold er godt igang.
Den Regenerative Jordbrugsskole har tre vigtige principper
* Afsæt i praksis - Det er jordbrugspraktikere, der underviser på ugeseminarerne.
* Ansvarliggørelse - Valget af elevplads skal passe til den enkelte elevs læringsønsker. og eleverne skal derfor selv finde deres "skolegård".
* Demokratisk organisering - Elever og undervisere er sammen om fortsat at udvikle den Regenerative Jordbrugsskole.
Ane Kirstine Aare er forsker på Roskilde Universitet og deltager i Regenerativt Jordbrugslaboratorium, der er et samarbejde mellem FabLab RUC, forskergruppen METRIK på RUC og Foreningen for Regenerativt Jordbrug.
AKA er også med i projekt GrainLegsGo (2021-24), der handler om at udvikle bælgfrugter som fødevarer i et tværfagligt samarbejde mellem ICROFS, Århus Uni., RUC og en lang række forskellige aktører.
MEDVIRKENDE
Foreningen Regenerativt Jordbrug : Anne Rehder, mdl. Økonomigruppen,
Henrik Volf-Nielsen, mdl.Økonomigruppen
Sarah Hellebek, underviser på Jordbrugsskolen
Roskilde Universitet: Ane Kirstine Åare, Postdoc. ved Institut for Mennesker og Teknologi
Øm Klostergård – ny regenerativ forsøgsgård
Øm klostergård er en forsøgsgård med 100 ha, der ligger i Øm ikke langt fra Lejre på Sjælland. Forsøgsgården åbnede d. 10.09.22. Den arbejder for at gøre de generative principper operative og være en fællesejet platform for selvstændige jordbrugere.
Øm Klostergård siger på sin hjemmeside, at ”regenerativt landbrug” er kendetegnet ved en kombination af flere principper. Med henvisning til Gabe Brown’s bog: "Dirt to Soil" omtales følgende 5 principper: Minimal jordbearbejdning, Jorddække, Diversitet, Levende rødder, Integrerer dyr.
Anders Højlund Andersen, landmand med læring fra Rodale Institute, medlem af Foreningen for Regenerativt Jordbrug og nu er hovedansvarlig for dyrkningen på Øm Klostergård siger i en artikel at:
Et landbrug kan kalde sig regenerativt, hvis det genopbygger, monitorerer og dokumenterer jordens humusindhold samt økosystemernes tilstand og udvikling
I forhold til at udvikle dokumentation henviser Øm Klostergård bl.a. til det danske konsulentfirma Anabis, der har fokus på at opbygge jordens humus-indhold og rådgiver om jordens frugtbarhed - og til det belgiske firma SoilCapital, som har et program for producenter og øgning af jordens kulstofindhold
De nationale jordmålinger i Danmark har vist (ref. Plantekongressen 2020), at meget landbrugsjord i Danmark har et meget lavt indhold af humus og kulstof og på det parameter ligner en sandørken. Næsten 70 pct. af de målte jorder havde et kulstofindhold under 2 % og 60% havde mindre end 1,2 % kulstof og 5% lå under 0,8% kulstof. Det er jorden, som er tæt på eller allerede er på niveau med kulstofindholdet i en ørken. Kulstoflagring i landbrugsjord ved Lars Elsgaard, lektor, Inst. For Agroøkologi, Århus Universitet og
Landmænds opfattelse af kulstoflagring i landbrugsjord ved Jørgen E. Olesen, Prof. Inst. For Agroøkologi, Plantekongressen 2020 :
Regenerativt landbrug – lidt historik
I forhold til definition af regenerativt landbrug konluderer forskere fra Wageningen Universitet i Holland i en artikel fra 2020, efter at have gennemgået en lang række tekster om regenerativt landbrug er der ikke en præcis definition af ”regenerativt landbrug”, men at det er en tilgang til dyrkning, til landbrug og fødevareproduktion, som tager udgangspunkt i jordens sammensætning af levende liv og forskellige stoffer. Det handler om at forstyrre jorden minimalt, om at regenerere jordens kredsløb af vand, næringsstoffer og mikroliv, integrere husdyr og kompost, sikre og regenere økosystemer og biodiversitet, undgå GMO og kemiske midler (pesticider, kunstgødning mv.) opbygge modstandsdygtighed overfor klimaforandringer og samtidig bidrage til menneskers sundhed og socioøkonomiske liv.
(Global Food Security 26, 2020, L. Schreefel et al.: Regenerative agriculture - the soil is the base, Wageningen University & Research).
Savory Institute
Allan Savory er født i 1935 og opvokset i Zimbabwe. Han blev tidligt interesseret i sammenhæng mellem udpining af jord, græsområder og græssende dyr. Savory flyttede til USA og grundlagde i 1984 Center for Holistic Management sammen med sin kone Jody Butterfield og i 1992 et African Center for Holistic Management i Zimbabwe. Allan Savory har været en stærk fortaler for græsbaseret husdyrproduktion og modstander af industriel husdyr-produktion. Savory påviste at græssende husdyr som kvæg plus permanent jorddække kan bruges som middel til at modvirke ørkendannelse, regenerere landskaber, øge jordens frugtbarhed, biodiversitet og fastholde vand.
I 2009 oprettede A.S. the Savory Institut med adresse i USA, men som et globalt netværk for holistisk, regenerativt landbrug , der idag har omkr. 100 hubs i forskellige dele af verden. Savory Institute har lanceret en protokol for brug og dokumentation af holistisk, økologisk og regenerativt landbrug kaldet Ecological Outcome Verification , der måler på parametre som jordens sundhed, biodiversitet, økosystem funktion (vand-kredsløb, mineralsk cyklus, energi-flow mv.).
Rodale Institute
Regenerative, økologisk dyrkninger blev også udviklet af Jeremy Irving Rodale, der i 1947 etalerede Rodale Institute i Pennsylvania. Her er der lige siden gennemført flerårige forsøg med at sammenligne økologisk dyrkning uden brug af kemiske midler (gødning, herbicider, insekticider, persticider, fongicider) og konventionel dyrkning af mange forskellige afgrøder (bl.a. soyabønner, majs, korn) for at studere konsekvenserne for jord- og vand-kvalitet, menneskers sundhed, klimaforandringer mv.
Rodale Institute har udviklet sig henover flere generationer og har siden 1981 samlet erfaring via mange typer økologiske forsøg bl.a. sammenlignet resultater for dyrkning med animalsk gødning og dyrkning udelukkende med grøn, vegetabilsk gødning; hertil kommer forsøg med brug af kompost og jordsvampe (mychorrhiza) mv. og reduceret jordbearbejdning. I den sammenhæng designede Rodales nuværende direktør (CEO), Jeff Moyer i 1990’erne en særlig knivtromle (roller-crimper), bygget til at kunne gennemskære afgrøder og deres rødder, således planterne nedmuldes og ikke efterspirer. (Jeff Moyer blev direktør (CEO) for Rodale Institute i 2019).
Regenerative Organic Certification (ROC)
I 2017 etablerede Rodale Institute og den Regenerative Organice Alliance en certificering, der findes i 3 kategorier som en bronze-, sølv- og guldmærkning. Den er som udgangspunkt økologisk, tillader ikke brug af GMO-afgrøder og syntetiske, kemiske midler og hviler på en række parametre indenfor 3 hovedprincipper: Jordens sundhed, Husdyr-velfærd, Social retfærdighed
Tilrettelæggelse: Kristina Grosmann Due
Foto: Kristina Grosmann Due
Serien Fødevareproduktionens Natur og Arkitektur produceres med støtte fra
