Fødevareproduktionens Natur og Arkitektur: Sæt pris på gris!
Udsendelse d.16. - 22.december. 2023
Udsendelse d. 10-16. december. 2022
Omkring år 1900 havde Danmark en bestand på ca. 1,5 mill. grise, efter 1 verdenskrig steg den - og nåede ca. 5 mill. i 1930 – og siden 1950’erne er det gået støt opad. I 2021 var bestanden på 12,4 mill. og de producerede 33 mill. grise. I 2021 var bestanden i Danmark den 4’e største i Europa lige efter Frankrig, der havde en bestand på 13,2 mill. – men stadig et stykke fra Spanien og Tyskland med en bestand på henholdsvis 33 og 25 mill.
Indenfor EU har er det Nederlandene, Danmark, Belgien og Malta, hvor svinebestanden pr. km2 landbrugsareal er væsentlig højere end de resterende EU-lande. Gennemsnittet i EU var 83 grise pr. Km2 landbrugsareal. Især Nederlandene skiller sig ud med 613 svin pr. km2, efterfulgt af Danmark, som har ca. 460 grise pr. Km2 landbrugsareal. (ref. Danmarks Statistik, Svineproduktion under forandring, 2018)
LOKAL og GLOBAL
Produktion af og pris på dansk gris er i høj grad global som følge af dens plads i international handel med input til produktion og salg af levende grise og kød. Danske producenter er i høj grad indrettet på export og har været det længe, men især siden England udviklede sin store efterspørgsel på bacon fra 1870-80’erne.
I 1900-tallet frem til ca. 1990 var det især slagtegrise, som blev exporteret, men siden er pattegrise til videre opdræt i andre lande i Europa blevet en stor export-artikel. Idag er de vigtigste eksportlande Tyskland og Polen, Italien og Sverige – og hertil kommer Japan siden 1973 og Kina fra 2002.
Det internationale marked sætter prisen på dansk gris.
Gengivet m. tilladelse fra Landbrug & Fødevarer.
I 2021 var Danmark 2anden største eksportør i EU efter Spanien i og har også den plads i 2022. Men - i løbet af 2022 er bestanden af danske grise reduceret en hel del, faktisk med ca. 1 mill – dels som følge af problemer med afrikansk svinepest i Polen og Tyskland, hvor de bremser mht. indkøb af pattegrise til opfedning. Dels har Kina og HongKong reduceret deres import – og Kina satser nu stort på reetablering af egen griseproduktion efter halvdelen af Kinas grise døde i 2018-19 som følge af afrikansk svinepest. Endelig har krigen mellem Rusland og Ukraine frembragt en eksplosion i priser på forskellige input til produktionen – foderkorn (byg, hvede) og proteinfoder (soya, palmeolie), kunstgødning og energi.
Når man som forbruger ser ned i supermarkedets køledisk er der forskellige gris til forskellig pris – der er slet og ret gris, men også frilandsgris og økologisk gris og økologisk Poppelgris.
Priserne afspejler den internationale prissætning, men også at grise som husdyr lever forskellige liv fra pattegris til slagtegris – alt efter de regler, de er underlagt. Langt de fleste grise avles efter reglerne for konventionelt landbrug - kun ca. 1 % af de ialt 2500 landbrug med grise opdrætter grise efter økologiske regler.
Reglerne for økologisk griseproduktion findes bl.a. her:
EU-lovgivning fra 2022
Økologisk svineproduktion
Jeppe Bloch-Nielsen, Vigård, konventionel griseproducent og Formand i Landsforeningen Danske Svineproducenter
Medlemsblad Oktober 2022 – målene er bl.a. -
Fra 2023: Søer går løse, Haler klippes ikke, Styrket overlevelse hos pattegrise og søer, Udvikling af bælg- og græsprotein
Fra 2025: Halvdelen af alle grise har hele haler 2023-28, i 2035 har 90% af alle grise hele haler, Proteinfoder kun med verificeret afskovningsfri soya, Udvikling for at undgå kastration
Marianne og Bertel Hestbjerg, Hestbjerg Økologi – største økologiske griseproducent og en del af Griseudvalget i Økologisk Landsforening
Medvirkende:
Jeppe Bloch-Nielsen, griseproducent, Formand i Landsforeningen Danske Svineproducenter
Bertel og Marianne Hestbjerg, producenter af økologisk Poppelgris, mdl. Griseudvalget i Økologisk Landsforening:
Tilrettelægggelse:
Kristina Grosmann Due
Fotos:
Fotos af Vigård ved Jeppe Bloch-Nielsen
Fotos af Hestbjerg, Poppelgrise ved Marianne og Bertel Hestbjerg
Serien Fødevareproduktionens Natur og Arkitekur er støttet af
HUSDYR-VELFÆRD
Reglerne for griseproduktion, herunder både husdyrvelfærd og økologi reguleres både på statsligt niveau og af landbrugets egne organisationer.
Den statslige ordning for dyrevelfærdi under Fødevarestyrelsen ser ud som følger
Den aktuelle griseproduktion kritiseres bl.a. af organisationen Dyrenes Beskyttelse for at være præget af for store tab af pattegrise og søer i form af høj dødelighed, at klipning af haler og kastrering af små grise er frivole indgreb i grisenes naturlige funktion samt at der i konventionel produktion bruges alt for meget findelt foder, hvilket betyder at mange grise udvikler mavesår.
(EU-forbud mod klipning af grisehaler er undervejs).
KINA – ledende internationalt både mht. produktion af grise og forbrug af grisekød
Kina satser nu stærkt på en høj grad af selvforsyning med grisekød til sine 1,4 milliarder indbyggere. Blandt verdens 6 største grise-producent-virksomheder med mere end 1 mill søer er 4 kinesiske, 1 et er amerikansk og 1 thailandsk. Og verdens største grisefarm ligger i Kina. 
Danmark var det første land i EU, som startede eksport af fersk svinekød til Kina i 2002. I starten var det især hoveder, haler, tæer etc, men 2007 steg eksporten på mange af øvrige dele af grisen, da der var sygdom (blå-øre-virus) og massedød hos grisene i Kina. Stigningen fortsatte frem til 2018-19, hvor fik Danmark i 2018 fik mulighed for at øge exporten af frossent grisekød til Kina med salg af varmebehandlet kød dvs. pålæg, pølser, konserves etc. Den danske export af svinekød til Kina steg voldsomt i 2019, hvor der var afrikansk svinepest i Kina og halvdelen af alle grise i landet døde. I 2020 steg exporten yderligere med 127%, men fra starten af 2022 har der været styrtdyk og salget er faldet med 64%.
Zhong Xin Kai Wei Élevage Moderne er firmaet bag verdens største grisefarm i Ezhou, provinsen Hubei. Kina går stærkt ind for vertikale landbrug og begrunder storskala-produktion med henvisning til, at kinesiske borger efterspørger både billigt kød og husdyr-etik. Grisefarmen på 26 etager har plads til 25.000 grise på hver etage. Angiveligt er arkitekturen forsynet med højteknologisk udstyr, der skal sikre en cirkulær produktion med høje krav til ventilation, hygiene mv. samt gylle håndteret i biogas-anlæg. Hvordan der sikres forsyning af foder skrives der pt. ikke noget om, men der er udtrykt bekymring fra b.a. amerikanske forskere om risiko ved sygdomstilfælde i så enorme grisebesætninger.
FRA vildsvin til husdyr
Grisen er et skovdyr, der nedstammer fra vildsvinet, som lever i små flokke i skovområder – især løvskov. Vildsvinet er gråsort og en del mindre end nutidens forædlede grise. Det lever især af planter (græs, blade, kviste, rødder, agern, bog, frugt), men også af dyr (larver, regnorme, mus, ådsler mv.) Vildsvin er forbudt adgang i Danmark pga. frygt for svinepest (ASFV /(African swine fever virus), men lever i store dele af Europa -bl.a i Sverige, Tyskland, Polen samt i Nordafrika og Mellemasien.
I flere 100 år var det adgang til og omfang af skovarealer, der styrede produktionen af grisekød. I 16-1700 tallet var det almindelig praksis, at grisen blev sendt ud i ege- og bøgeskoven om efteråret for at går ”på olden” dvs. leve af agern og bog, og her gik de til frem til slagtetiden lige før Jul. I år hvor der var masser af agern, bog og græs kunne skovene under godset Antvorskov ved Slagelse på Sjælland til eksempel holde ca. 7.000 grise med føde.
Skov var i datiden hovedsagelig ejet af enten private godser eller var kongelig ejendom, men bønderne kunne organisere sig i grupper og leje adgang til at sende et vist antal grise på ”olden”. Dog var der ingen foder-garanti – i år hvor der ikke var meget agern og bog kunne de risikere at grisene gik magre ud og var lige så tynde, når de kom tilbage og skulle slagtes. Og så var det store spørgsmål om der var nok af korn, roer eller madrester på gården til at fodre grisene med indtil slagtning, som tidligere altid foregik i november-december. Af den grund var fersk grisekøb et sæson-produkt og en luksus-spise til op til Juletiden.
GRISENS terminologi
I 2017 besluttede Landbrug & Fødevarer at gå væk fra betegnelsen svin, svinekød og istedet gå over til gris og grisekød angiveligt fordi, ordet gris bruges mere i nutidigt tale, og ordet svin har ledt til mere negative associationer. Tidligere har man i Danmark brugt betegnelsen flæsk om grisekød – præget af det tyske ord for kød Fleisch, hvilket man gik væk fra i anden del af 1900-tallet, fordi ordet flæsk blevet associeret til fedt.
So: Voksent hun-dyr, som har faret (født)
Polt: Hun-dyr som ikke har været drægtig
Gylt: Hun-dyr, som er eller har været drægtig, men som endnu ikke har faret (født)
Orne: Voksent ikke-kastreret han-dyr
Galt: Kastreret han-dyr
Gris: Unge
Pattegris: Lille gris, som stadig dier hos moder-dyret
Smågrise: Gris op til 30-40 kg, som er fravænnet moderen
Slagtegrise: Fællesbetegnelse for polte og galte, der opfedes til slagtning
