Forskning & Videnskab: Folkedrab 5

Udsendelse d.23. - 29. marts. 2024
Udsendelse d.18.-24.august. 2018
Udsendelse d.20. - 26.juni. 2015

Hvorfor bliver man deltager i et folkedrab? Et svar har været, at det bliver man fordi man er i nogle omstændigheder, der undergraver ens evne til at lave moralske vurderinger. Det svar er bl.a. kommet på baggrund af, at man har set et sammenfald mellem Hannah Arendt, der skrev om Adolf Eichmann, der var en organisator bag Johannes Langtransporter af jøder til udryddelseslejrene under 2. Verdenskrig, og Stanley Milgram, der lavede forsøg med at få almindelige amerikanere til at udføre grusomheder. Hannah Arendt beskrev Eichmann som en ganske almindelig grå bureaukratisk personlighed. Milgrams forsøg gik ud på, at forsøgspersonerne troede de gav en anden person elektriske stød som led i et indlæringsforsøg. Den person forsøgspersonerne troede fik stød, var en skuespiller, men forsøgspersonerne lod sig presse til at give, hvad de troede var meget smertefulde og farlige stød. Nogen har udtrykt det på den måde, at alle kan blive en Eichmann.

I udsendelsen fortæller Johannes Lang om teorierne, og tanken om, at folk blot er i en særlig situation, hvis det bliver deltagere i grusomheder. Johannes Lang fortæller også om, hvad man kan bruge Milgrams forskning til i folkedrabsforskningen. De personer, der gav andre mennesker var måske i virkeligheden heller ikke de egentlige forsøgspersoner, og på den måde, kan Milgrams undersøgelser ses på en anden måde, end man normalt gør det.

Medvirkende

Johannes Lang er forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. Han fokuserer sin forskning på holocaust og folkedrabsstudier, hvor han særlig ser på folkedrabets psykologi.

Litteratur

Lang. J. (2014). Against obedience: Hannah Arendt’s overlooked challenge to social-psychological explanations of mass atrocity. Theory & Psychology, 24(5), 649-667.

Foto: Dansk Institut for Internationale Studier

 

MEDARBEJDER

Henrik Morell

PROGRAMSERIE

Forskning og Videnskab