Internationale danske klassiske solister: Christina Bjørkøe

Udsendelse d.3. - 9.december. 2022
Udsendelse d.29. juni - 5. juli. 2019
Udsendelse d.2.- 8. april. 2016

Christina Bjørkøe er en af Danmarks førende pianister - 45 år og midt i en spændende karriere. Uropførelser, mange turneer, festivaler og cd indspilninger. Christina Bjørkøe har indspillet alle Carl Nielsens klaverværker og Bach's Goldberg-variationer og dertil mange andre indspilninger af andre danske komponister som Niels Viggo Bentzon, Knudaage Riisager, Herman D.Koppel, Axel Borup-Jørgensen og Vagn Holmboe. Blandt de store oplevelser i 2015 var at hun i Carl Nielsens 150 års jubilæumsår spillede i mange internationale sammenhænge, og hun drømmer om at få en klaverkoncert komponeret til sig af en af de rigtig gode danske komponister som John Frandsen eller Hans Abrahamsen for ikke at tale om veteranerne Per Nørgård, Pelle Gudmundsen-Holmgreen og Mogens Christensen.
Christina Bjørkøe har vundet P2's solopris 2 gange i 2005 og i 2009
Victor Borges legat
Gladsaxe Musikpris
Carl Nielsens Rejselegat 

Christina Bjørkøe er docent ved Syddansk Musikkonservatorium i Odense

Christina Bjørkøe spiller al musikken i udsendelsen. Først to af Clara Schumanns variationer over et tema af Robert Schumann. Derefter sidstesatsen af Niels Viggo Bentzons klaversonate nr 4 efterfulgt af Chopins præludium nr 7, så temaet fra Bachs Goldberg variationer og til sidst slutningen af Axel Borup-Jørgensens Musik for slagtøj, bratsch og klaver. 

Foto: Tove Kurtzweil

MEDARBEJDER

Kirsten Rønn

PROGRAMSERIE

Internationale danske klassiske solister