Internationale danske klassiske solister: Lars Ulrik Mortensen

Udsendelse d.5. - 11.marts - 2016

Lars Ulrik Mortensen har været kunstnerisk leder af Concerto Copenhagen siden 1999. Inden da var han professor ved Hochschule für Musik i München og cembalist i 'London Baroque'. Han har indspillet talrige cd'er og modtog flere Grammy'er for sine Buxtehudeindspilninger, og de affødte også, at han blev udnævnt til ´Årets musiker' i 2000 og dertil Cannes Classical Award i 2001. Hans indspilning af Bach's Goldberg-variationer blev tildelt den franske pris 'Diapason d'Or. Med Concerto Copenhagen har Lars Ulrik Mortensen bl.a. indspillet samtlige Bach's cembalokoncerter. I 2007 modtog han Danmarks mest prestigefyldte musikpris Sonningprisen og i 2008 blev han medlem af det svenske Kungliga Musikaliska Akademien.    

Musikken har han selv valgt og det er først starten af satsen Potrem Omnipotentem fra Bach's h-mol messe med Concerto Copenhagen og 10 professionelle sangere knyttet til ensemblet. Dernæst Buxtehudes Canzonetta i a-mol efterfulgt af 3.satsen af Bach's koncert for 4 cembali hvor de tre andre er Trevor Pinnock, Marieke Spaans og Marcus Mohlin. Så kommer først en Gigue og dernæst en Courante af Buxtehude og til sidst slutkoret af Bach's h-mol messe igen med Concerto Copenhagen og 10 sangere. Lars Ulrik Mortensen spiller alle cembalostykkerne og dirigerer Concerto Copenhagen. Kirsten Rønn har tilrettelagt

MEDARBEJDER

Kirsten Rønn

PROGRAMSERIE

Internationale danske klassiske solister