Internationale danske klassiske solister: Lisbeth Balslev

Udsendelse d. 17.- 24.februar. 2023
Udsendelse d. 9. - 15.marts. 2019
Udsendelse d. 30.april - 6.maj.  2016

Lisbeth Balslev er en af de danske sangere der har haft den helt store internationale karriere. Hun blev bedt om at synge for i Bayreuth allerede et år efter debut'en på det kgl Teater i 1975, og hun blev øjeblikkelig engageret til den store rolle som Senta i 'Den flyvende Hollænder'. Så fulgte ca 30 år i mange dramatiske roller overalt på de store scener i Europa. Nu er hun 71, men optrådte pludselig i en helt ny opera af Karsten Fundal på Operafestivalen i København i sommeren 2015 og blev derefter hentet ind til musicalen The sound of music på Det ny Teater i rollen som abbedissen. Lisbeth Balslev er oprindelig uddannet sygeplejerske og arbejdede som det i flere år, inden hun overgav sig til sangen og den karriere. Men i de sidste mange år har hun og hendes mand arbejdet for og taget imod rumænske børnehjælpsbørn i 'Rumæniensprojektet af 1992' startet af Hanne Reintoft.    

Lisbeth Balslev blev udnævnt til Ridder af Dannebrog i 1993 og har modtaget mange priser. Bl.a var hun den første modtager af den store hæderspris Årets Reumert i 1999 og derudover bl.a. Tagea Brandts Rejselegat i 1989 og Elisabeth Dons' Mindelegat i 1976.   

Foto: Alchetron 

MEDARBEJDER

Kirsten Rønn

PROGRAMSERIE

Internationale danske klassiske solister