Landbrugsmagasinet: Århundredets retssag

Udsendelse d. 16. - 22. juni. 2018

For nogle lyttere vil foreningen Bæredygtigt Landbrug være synonym med kradse overdrivelser og frit opfundne fakta - foreningen har i sin korte levetid været genstand for megen virak - og er i miljø- og naturkredse nærmest blevet en moderne bøh-mand. Men foreningen har stor opbakning i mange landbrugskredse, hvilket det faktum bevidner, at dansk landbrugs suverænt største organisation Landbrug&Fødevarer har valgt at støtte Bæredygtigt Landbrug i deres netop begyndte retssag mod staten. Retssagen handler om EUs vandrammedirektiv og hvordan Danmark implementere de nationale vandplaner, der gerne skulle føre til bedre - eller 'god økologisk tilstand', i vandmiljøet, som det hedder i forvaltningssproget. Vores medarbejder er taget til Frederecia for at høre lidt nærmere om retssagens hovedpunkter, set med Bæredygtigt Landbrugs øjne -men interviewet med direktør i Bæredygtigt Landbrug, Hans Aarestrup kommer også rundt om andre aspekter
ved reguleringen og udviklingen af landbruget.   

Foto: Bæredygtigt Landbrug har været initiativtager til flere demonstrationer og kampagner.

Links:

Kommisoriet til den internationale evaluering, som Hans Aarestrup nævner.

Den internationale evaluering
(på engelsk) 

Danske forskeres læsning af evalueringen

Den2radios dækning af Den internationale evaluering

Bæredygtigt Landbrugs læsning

Regeringen afsætter penge på Finansloven til at følge op

Forskerne skriver at Vandplanerne virker (på engelsk - men er omtalt i flere danske aviser)  


 

MEDARBEJDER

Rasmus Blædel Larsen

PROGRAMSERIE

Landbrugsmagasinet