Norden i Europa: Nordens EU-modstand in memoriam

Udsendelse d.20. - 26.april. 2019

Endnu en alliance er dukket op på den europæiske scene. Det er 18 år siden, at sidste afsnit af den populære serie Baywatch om livreddere på en strand i Los Angeles blev produceret og en af stjernerne, den tidligere Playboy-model Pamela Anderson, er nu blevet blikfang for et nyt politisk EUprojekt, som danske Alternativet sammen med en række andre europæiske partier er en del af - den fælleseuropæiske opstillingsliste "Europæisk Forår", der netop har kickstartet sin valgkamp til europaparlamentsvalget i Bruxelles. Hør om det og hør også et uddrag fra Tænketanken Europas årlige Europakonference afholdt tidligere på året: her direktør i Tænketanken Europa Bjarke Møller og forskningschef Catarina Sørensen. Og både den nordiske højrefløj og venstrefløj er på retræte fra EU-modstanden, som tidligere bandt de to politiske poler sammen, siger Ove Weiss’ i en kommentar med overskriften: Nordens EU-modstand in memoriam.  

Vært er Jørgen Johansen

Serien er støttet af

MEDARBEJDERE

Anette Bruun Johansen, Jørgen Johansen, Ove Weiss

PROGRAMSERIE

Norden i Europa