Det er kommet for at blive: Psykisk arbejdsmiljø 3

Udsendelse d. 7. -13. oktober. 2023
Udsendelse d.23. - 29.april. 2022

Hjemmearbejdspladser er blevet mere og mere udbredt ikke mindst efter corona-pandemien. I PostNord Danmark havde man kort inden lock down  fået en hjemmearbejdspladsaftale på plads mellem HK-klubben og PostNords ledelse. Nu mere end 2 år efter kan der så småt høstes erfaringer om hvad der virker og hvad der skal justeres.

I podcasten om hjemmearbejdspladser ridses en række fordele og ulemper op.  Det meste er rigtig godt, der kan spares på husleje, rengøring og kaffe - i PostNord er det en besparelses på ca. 25% på adressen på Amager og produktiviteten er steget med ca. 10%  og for medarbejderne giver det stor tilfredshed at planlægge egen tid og spare kø-tid i bil og at kunne møde ind når det passer.

Medvirkende :

 

 

 

 

Eigil Johannesen, Klubformand  HK Post og Kommunikation og arbejdsmiljørepræsentant PostNord, (NesgaardFoto)


 

 

 

Hans-Erik Lindkvist, HR-chef PostNord Danmark  (pressefoto)

 


 

 

 

 

 

 

Thomas Bredgaard, professor og forskningsleder, CARMA – Center for arbejdsmarkedsforskning, Ålborg Universitet. (foto Anne Eggen)

 

Den sociale sammenhængskraft tager en drejning, når hjemmearbejdspladserne bliver brugt af mange medarbejdere, det stiller andre og nye krav til hele arbejdspladsen. Ikke alle trives med den meget enearbejde, især ikke for nye medarbejdere og unge. Og det kræver nytænkning af fremmøde, uddannelse af ledere og åbenhed fra alle parter om de ting, der ikke fungerer.

Men erfaringerne fortæller også, hvor vigtigt det er at være opmærksom på møder og samtaler på nettet. Der stilles en lang række spørgsmål til arbejdsgangen, f.eks hvor ofte skal man mødes på skærmen, hvor struktureret skal møderne være og hvornår? Skal man holde kaffepause på skærmen og hvornår møder man sine kolleger? kan man overholde deadline og ser lederne medarbejderne og kan de holde styr på kommunikationen og sparingen? osv. osv. Og så er der lige det med at blive "set" af både sin leder og sine kolleger, de små bemærkninger, den hurtige udveksling og følelsen af at arbejde sammen.

Arbejdsmiljøloven dækker også hjemmearbejdspladsen, dvs. det gælder både den fysiske og psykiske trivsel og sundhed. Dog gælder skærmregler kun, når man arbejder mere end 2 dage hjemme, se link herunder om nye regel.

Links til hjemmearbejde:

Psykisk arbejdsmiljøbekendtgørelse   
Arbejdsmiljø i hjemmet , her finder du flere emner der knytter sig til hjemmearbejdet.
Ny regel om hjemmearbejdspladser
Dansk industris rådgivning og vejledning om hjemmearbejdspladser.  
Artikel fra Dansk Arbejdsgiverforening    

Vi anbefaler at du også lytter til de 2 foregående podcast i serien om psykisk arbejdsmiljø      

 

Tilrettelæggelse: Anne Eggen
Serien er støttet af

MEDARBEJDER

Anne Eggen

PROGRAMSERIE

Psykisk arbejdsmiljø