AT BO: Byudvikling i vand
Udsendelse d.30.januar - 5.februar. 2021
Udsendelse d.13. - 19.januar. 2018
Vand i forskellig form – stigende vandstand i have og vandløb og voldsomme, pludselige regnmængder udfordrer mere og mere vores byer. Det gælder Danmark og det gælder også Holland. Hvad er løsningen ? Byg i vand ? Og hvor lærer man det ?
Danmark er, som Holland, et fladt land, der har måttet erhverve sig en vis erfaring i beskyttelse mod vand – i sær Sønderjylland i forhold til Vesterhavet. Danmark har ikke som Holland problemet med store floder, der kan betyde oversvømmelse indefra. Til gengæld har Danmark med sine ca. 400 øer en kystlinje på omkring 9000 km at tænke på.
En vis erfaring med at byudvikle i forhold til vand har Danmark med sine mange havnebyer. Hovedstaden København er anlagt på mange mindre øer eller holme, hvoraf de mest synlige i dag er Bremerholm og Slotsholm. Bydelen Christianshavn er kunstigt land, lavet ved opfylding efter 1618 og det samme gælder hele området mellem nuværende Frederiksholms Kanal og H.C. Andersens Boulevard, som blev udbygget i anden del af 1600-tallet. Vestvolden endte ved Tivoli og der var åbent vand i 1659, da svenskerne angreb København, hvor man blev særdeles bevidst om byens sårbarhed - at der hul i befæstningen netop på dette sted.
I nutidens København er der mange tanker og planer i forhold til både at ville udbygge i forhold til trafik, klimasikring mod stigende vandstand og stormflod i Øresund og nye boliger. Her tales både over og under jorden og vandet.
Arkitektfirmaet Urban Power har lanceret en vision for en kunstig ø anlagt som en forbindelse mellem Nordhavn og Refshaleøen ved Christianshavn. Forsidebillede: Nordhaleøen (model)
Holland er på ca- 34.000 km2 med en befolkning på ca. 17 mill., mens Danmark er på ca. 43.000 km2 med en befolkning på 5-6 mill. Omkring 40% af Hollands areal ligger 1 m under havets overflade. Hollænderne har mange års erfaring med at forholde sig til vand. Landet er kendt for sine husbåde og kanalhuse, hvoraf mange oprindelig har været vare- eller pakhuse, der med tiden er udviklet til boliger og har fået en mere eller mindre eksklusiv karakter. Amsterdam (egt. Amstel-dæmning), Hollands hovedstad, men ikke regeringsby, er anlagt ved floden Amstel. Byen er udviklet på mosegrund og det store kanalsystem blev anlagt i starten af 1700-tallet. Hele den gamle bydel, som ligger i den indre del af Amsterdam, er fredet som UNESCO-kulturarv.
Et omfattende vand-management, der rummer store digesystemer, der skal sørge for, at havvandet ikke kommer ind - og mange pumpestationer, der skal sikre at vand pumpes ud, når store mængder regnvand f.eks. føres ind i Holland fra Tyskland via floderne Rhinen, Maas og Waal.
.jpg)
Eftersom efterspørgslen på land er stor, har Holland ikke alene inddæmmet land, men også bygget kunstige øer flere steder. I Amsterdam er bydelen Uburg opført i tiden fra 1997 og frem. Når bydelen er helt færdig vil der bo ca. 45.000 pers.
og være ca. 12.000 arbejdspladser.
Både Arcam, arkitektakademiet i Amsterdam, mange forskellige arkitekter og de lokale myndigheder har deltaget aktivt i udviklingen af Uburg.
(foto: Det nuværende kontor i Amsterdam Sloterdjik)
Arkitektfirmaet Studio Valkenier har især bidraget i forhold til de sociale processer med at involvere kommende beboere i planlægning og design.
Arcam, arkitektakademiet i Amsterdam
Medvirkende
Arne Cermark Nielsen, Urban Power, København
Wouter Valkenier, Valkenier Studio, Amsterdam
Tilrettelæggelse Kristina Grosmann Due.
Serien ”At Bo – Bolig, By og Bæredygtighed” er produceret af Anne Eggen, Kristina G. Due og Bodil Grue.
Serien er produceret med støtte fra
MEDARBEJDERE
Anne Eggen, Kristina Grosmann Due, Bodil Grue
