Håndværk: Elektrikerfaget
Udsendelse d.24. - 30.april. 2021
Udsendelse d. 29.sep,- 5.okt. 2018
Elektrikerfaget er håndværket, hvor der arbejdes helt konkret med elektricitet.
Fagets historie går tilbage til slutningen af 1800-tallet og handlede i starten meget om lys og elektriske sporvogne. Idag omfatter elektrikerfaget mange forskellige områder – ikke kun lys og transport, men alverdens maskiner, kommunikation, varme, alarminstallationer, køleanlæg – under udvikling er også forskellige former for velfærds- og robotteknologi.
I Danmark var der i 1890 endnu ikke registreret nogen elektrikere, men de kom hurtigt på banen og i 1904 blev Dansk EL-forbund etableret med det formål at organisere alle elektrikere i Danmark. I 1911 var der næsten 7.000 Elektrikere og i 1920 var der elektrisk lys i ca. halvdelen af alle danske hjem og i byerne i 80-90 % af boligerne. Efterspørgslen er gået op og ned i de forløbne 100 år og i dag er der mangel på udlærte elektrikere, hvilket bl.a. hænger sammen med, at der god gang i byggeindustrien. Perspektiverne siger, at i fremtiden kan det blive nødvendigt for Danmark at importere uddannede elektrikere fra udlandet, hvis ikke den danske ungdom i højere grad engagerer sig.
Medvirkende:
Lars Mejlby, administrerende direktør i EL-virksomheden SIF-gruppen
Johnathan Holler, elektriker-svend og ansat i SIF-gruppen
Daniel Dahlström, i lære som elektriker under kontrakt med SIF-gruppen
Vil du vide mere:
Dansk Elforbund
Uddannelse til elektriker
SIF-Gruppen
ELEKTRICITET
Elektricitet handler om energi. Lyn og torden er naturlige elektriske fænomener.
Elektricitet er dog ikke nogen vedvarende energi, men kilden kan være både ikke-vedvarende og vedvarende. Både vind og sol kan f.eks. bruges som vedvarende kilder til levering af elektrisk strøm, men den store udfordring er fortsat at gemme eller lagre den energi, der produceres uden at bruge store mængder ressourcekrævende batterier.
Grækerne opdagede ca. 600 F.Kr , at når man gned med uld på et stykke rav, så kunne ravstykket tiltrække små fnug. Rav på græsk hedder elektron og fænomenet kom til at hedde elektricitet.
Gennem flere hundrede år blev der eksperimenteret med elektricitet og opfundet såkaldte ”elektricer-maskiner”, som dog ikke kunne i arbejdsmæssig sammenhæng, men mest havde karakter af mande-legetøj. I 1700 tallet opdagede en engelsk forsker at et stykke rav kan gøres så elektrisk, at det giver gnister fra sig, og han sammenligner det med lyn.
Den amerikanske forsker Benjamin Franklin eksperimenterede også med elektricitet omkring 1750 og fik den idé at indfange lyn med en metalstang og så ”trække elektriciteten ud” ud af lynet. Franklin vidste godt, at forsøget var livsfarligt. Selv udførte han ikke forsøget med en jernstang, men med en drage af stof og fandt ud af, skyer kunne være både positivt og negativt ladet. Franklin viste dermed, at lyn og torden er elektriske fænomener og han skabte også den første ”lynafleder”.
Hans Christian Ørsted (1771-1851) var dansk fysiker, kemiker og farmaceut. Han fordybede sig i sammenhængen i sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme og hans studier, der blev udgivet i 1820 banede vej for udviklingen af elektromagnetisme, motorer, generatorer og kommunikation via telegraf, morsesystemer, ringeapparater mv.
ELEKTRISK LYS
Den første elektriske lyskilde blev opfundet af den britiske forsker Humphry Davy i 1802 og sat i produktion som kulbuelampe i 1810. I 1877 udviklede den amerikanske telegrafist, Thomas Eddison både mikrofon og fonograf - forløberen til den senere pladespiller. Det var også Thomas Eddison, der i 1879 opfandt den elektriske pære, glødepæren, som er blevet brugt gennem 150 år.
I starten af 1900-tallet blev der eksperimenteret med LED (lys emitterende dioder), men de kom først sat i produktion i 1960’erne. I 1970 kom nye LED farver til - grønt og rødt - dermed kunne man også skabe gult LED-lys. Forskerne var klar over, at det var nødvendigt at fokusere på den blå farve, da man med den og de øvrige farver kunne frembringe et hvidt LED-lys. Lysstyrken var forsat svag, og først i 1980erne kunne man frembringe et LED-lys, der var kraftigt nok til at kunne bruges udendørs i sollys.
Lysdioder blev først brugt I armbåndsure, lommeregnere, TV’er etc. I 1990’erne kom de røde og grønne lysdioder på markedet og de blev brugt I cykellygter. Siden kom høj-effektive blå lysdioder og fra 2003 blev der produceret hvide lysdioder – det menneskelig øje opfatter blandingen af gult og blåt lys som hvidt. Lysdioder bruges også I billygter, trafiksignaler og udvikles til belysning både på udenfor og indenfor. (Ref. Wikipedia)
(forsidefoto: Et eksempel højeffekt-lysdiode, som kan tåle op til 3W med den rette køling (wikipedia)
Tilrettelæggelse:
Kristina Grosmann Due.
Serien på 20 udsendelser om Håndværk og arbejde er produceret af Anne Eggen og Kristina Grosmann Due med støtte fra
Du finder de øvrige 5 udsendelser på den2radio’s hjemmeside og arkiv.
MEDARBEJDERE
Anne Eggen, Kristina Grosmann Due
