Håndværk: Modist-faget

Udsendelse d.20. - 26. oktober. 2018

Håndværket bag hatte til kvinder og mænd hedder henholdsvis modist og hattemager. Efter sigende havde modister speciale i at færdiggøre, garnere de hatte i råudgave , som hattemagerne havde fremstillet. Det er gamle håndværk, som kendes tilbage til 1300-tallet. Hatte har i modsætning til huer en mere fast kvalitet og er ofte forsynet med skygge. Materialerne kan vær filt, stof, skind eller strå. Håndværket omfatter både design, viden om farver og formgivning, klipning, trækning, syning, lakering mv. og som håndarbejde kræver det stor præcision og akkuratesse. Hertil kommer kunsten at skabe pynt, hvor f.eks. fjer indfarves og formes til blomster eller der arbejdes med bånd, blonder, silke og pailletter.
Generelt har modist- og hattemagerfagene bevæget sig fra håndværk over mod kunsthåndværk. De sidste årtier har dog været præget af opsving mht. at krone påklædningen med hat – både til hverdag, men især til fester, specielle events og markering af højtider (barnedåb, konfirmation, bryllup, begravelse).

UDDANNELSE til modist
Der findes ikke længere en selvstændig uddannelse til modist i Danmark, men uddannelsen til
Beklædningshåndværker rummer mulighed for specialisering til modist (samt skrædder og buntmager).

I Norge findes stadig en selvstændig modistuddannelse

Derudover tilbyder f.eks. Det Kongelige Teater elevpladser som modist.

MODIST Susanne Juul

Susanne Juul’s forretning i København er den eneste af sin art i Danmark. Hun fremstiller hatte og kasketter i eksklusiv kvalitet fra grunden, og forretningen udgør som sådan et eksempel på en unik kulturarv af viden og praktisk kunnen og færdigheder.
Susanne Juul er uddannet modist og herreskrædder og fremstiller hatte efter personlige mål i materialer som strå, uld- og gobelin-stoffer, filt, pels og velour. Stilen er sublimt enkel med stor vægt på materialer af udsøgt kvalitet – den bedste filt i fremstillet af kaninhår og det bedste strå, der kan opdrives. Forretningens udstilling spænder fra stråhatte til pelshatte og filthatte til kasketter. Susanne Juul hækler og strikker også huer i den bedste norske uld og de fremstilles i forskellige modeller –runde, med spids og i mange farver.

Andre modister og hatteforretninger i Danmark
Frida Barfoed er uddannet som modist (2018) og har bl.a. været elev på Det Kongelige Teater i Kbh. Frida Barfoed producerer og sælger hatte til både hverdag og fest.

Forretningen ”Petitgas” i Kbh. har speciale i herrehatte. Den var truet af undergang i 2013 og blev reddet af den nuværende ejer Bernard Tommerup. Forretningen ”Petitgas” sælger idag hatte af hør, silke, filt – endda af bæverskind og palmebladsfibre - ægte Panama-hatte fra Ecuador, sixpences fra Irland og fedora-hatte fra Italien.

Grundlæggeren var den franske hattemager Francois Constant Petitgas, der kom til Danmark I 1853 og I 1857 åbnede sin lille butik og værksted. F.C. Petigas blev hædret som verdens bedste hattemager ved verdensudstillingen år 1900.

Peter Hornskov er uddannet hattemager og har speciale i herrehatte.

HAT & HUE
Siden middelalderen (måske siden vikingetiden) gik alle europæere med hat, hue, kyse eller tørklæde til hverdag. Beklædning på hovedet har haft praktisk værdi – beskyttelse mod vejr og vind etc., men var også et vigtigt tegn på ærbarhed, fag, stand, civil status (ugift/gift) og social status. Kvinder bar i høj grad hovedtøj i form af tørklæder og kyser langt op i historien – i kombination med blonder, kniplinger, lin, plisseret stof etc. Mænd har båret hatte, baretter, hjælme mv.

I 1600-tallet fik hatten et stort alment gennembrud både privat og offentligt – men især hos aristokrater og borgere – bønderne gik med huer, tørklæder og kyser.

Verdens ældste fungerende hattemager er det engelske firma ”Lock & Co.” grundlagt i 1676. Familien Lock har ejet firmaet siden 1759 og det beholdt sin nuværende adresse i London siden 1765. Firmaet bidrog til at kreere bowlerhatten og i dag Kgl. hofleverandør.

Den høje herrehat blev udbredt i 1700-tallet. Den var også et tegn på at være udlært håndværker og blev båret af de svende, der gik på valsen – den høje hat blev også en del af skorstensfejer-dragten, da faget blev etableret i 1778.

Med 1800-tallets industrielle produktion og etablering af hattefabrikker– fik hatte både til kvinder og mænd - en ny folkelig udbredelse. I slut. Af 1800-tallet var der mere end 400 hattemagere i Kbh. Og ca. 50 fabrikanter.
Fedora-hatte (til herrer) er knyttet til fabrikanten Giuseppe Borsalino, hvis virksomhed fra 1857 gik konkurs I 2017, men siden er Borsalino-firmaet videreført af en gruppe af medarbejdere.

Omkring 1900 var det utænkeligt for både kvinder og mænd at færdes i det offentlige rum uden hat, der var del af påklædningen. I relation til nutidens transportmidler (biler, motorcykler, cykler), til almen verdsliggørelse af samfundslivet og udvikling af ligestilling mellem mænd og kvinder er brugen af hat gået stærkt tilbage siden 1960’erne. Huer, kasketter, solhatte er fortsat meget brugt til beskyttelse mod vejr og vind, men derudover er det især i kongehusene, som fastholder hatte som fast del af påklædningen. I de sidste 10-20 år er der tendens til en mindre renaissance i brugen af hat til hverdag, højtid og fest. Der er også skabt mange små damehatte på bøjle, der ligger på grænsen mellem hårpynt og hat.

Medvirkende
medvirkede modist og hattemager Susanne Juul og kunde Anne-Marie Bro Hofbauer.