Håndværk: Skomagerfaget
Udsendelse d.12.-18.januar. 2019
At forme og skabe en sko fra bunden er et håndværk, der omfatter mange håndværks kundskaber.
Håndskomageren tager mål, tilpasser læsten og formen, vurderer og skærer skindet og sålen, trækker skindet på plads og syr sål og overlæder sammen og stikker. Men det ser lidt anderledes ud i dag fordi den offentlige skomageruddannelsen blev nedlagt i 2010. ( Silkesko til verdensudstillingen i 1889)
Der er 3 retninger inden for de faguddannede håndskomagere.
Det er ortopædskomagerne, der har speciale i sko til vanskelige fødder, der stammer fra skader eller misdannelser. Det er serviceskomageren, der reparere og det er nådleren, der sammensyr dele af overlæderet og laver pyntestikninger. Men der er ikke mange tilbage med de faguddannede kundskaber. I dag kan man blive serviceskomager på kurser og vil man være ortopæd (håndskomager) må man tage til udlandet for at få sendebrev eller blive oplært uden svendebrev.
I podcasten fortæller træskomagermester Flemming Pedersen om skomagernes historien, f-eks om skofabrikkernes storhedstid i Danmark, træskomageren og de håndsyede støvler. Selv arvede Flemming Pedersen sin fars træskoforretning, som lå på Søborg hovedgade.
I ortopædskomagermester Kenneth Elsgaards værksted får vi historien om hvordan man kan overleve som specialskomager og hvorfor det er slut med at kunne uddanne sig mere herhjemme.
Vil du vide mere om skomagerfaget og uddannelsen kan du se her:
Dansk Skomuseum ligger i Hellerup, København og man kan komme på rundvisning efter aftale.
Håndsyet ortopædsko fra 1950èrne til kunde med polio
Håndsyet sko til kunde med forskel på benlængden
Tilrettelæggelse: Anne Eggen
Serien på 20 podcast om Håndværk og fremtidens arbejdsmarked er produceret af Anne Eggen og Kristina Grosmann Due.
Serien er støttet af
MEDARBEJDERE
Anne Eggen, Kristina Grosmann Due