Håndværk: Skrædderfaget

Udsendelse d. 15.-21.december. 2018

Hvad er en skrædder ?

På Undervisningsministeriets hjemmeside står følgende:
”De fleste skræddere syr alt fra kjoler til jakkesæt og frakker, men udfører ofte også reparationsarbejder”. 
På Skrædderlaugets hjemmeside står, at dansk skrædderi skal leve op til dansk design og være ”tilskåret, syet og tilrettet individuelt” .

I realiteten rummer skrædderfaget mange forskellige discipliner – en skrædder skal beherske mønstre, stoffers kvalitet og karakter, farver, tilskæring, viden om tøj i forhold til krop og bevægelse, æstetik og stil. Hertil kommer en række af forskellige sy-teknikker – i hånden såvel som på symaskine.

 

 

 

 

I dag er der få skræddere i Danmark med faglig uddannelse af høj kvalitet og dem, som er specialiseret i enten ”dameskrædderi” eller ”herreskrædderi”, er endnu færre. Antallet af danske herreskræddere kan næsten tælles på en hånd, mens der er lidt flere i de større europæiske lande, bl.a. i skræddergaden, Savile Row i London. Skræddere med mange års erfaring og rutine indenfor skrædderfaget repræsenterer dermed en unik, levende ekspertise af viden og håndværksmæssig kunnen, en kulturarv, der risikerer helt at forsvinde i løbet af et par årtier.

 

 

 

 

 

 

 

Peter Undén’s herreskrædderi viderefører (siden 1995) Villy Mokjærs herreskrædderi med butik og værksted. Villy Mokjær var i en årerække leder af skræddersalen på Det Kgl. Teater og havde ved siden af sin eget skrædderi.
Peter Undén nyindrettede virksomheden fra A til Z, så den i dag fremstår lys og indbydende :  

I udsendelsen omtales herreskrædder Alfred Alm (1901-1998), der åbnede skrædderi i 1928 og blev en kendt skrædder med mange celebre kunder.  Han havde sit skrædderi i Kbh., først i Bredgade og siden i Amaliegade indtil det lukkede i 1990. Nogle af Alfred Alm’s kreationer kan opleves på Designmuséet (Ref.: Artikler af Torsten Grunvald).

Helt op til ca. 1950 var både dame- og herreskrædderi dog forholdsvis udbredt i Danmark - ligesom det er tilfældet i dag i visse afrikanske og asiatiske lande.  Det helt store dyk i skrædderfaget kom parallelt med boom i den masseproducerede tøjkonfektion kom, da tekstilindustrien rykkede til Asien  fra  1980’erne og frem. Den udvikling har siden afstedkommet en enorm vækst i produktion og forbrug af tøj, som f.eks. betyder at hver dansker gennemsnitlig køber omkring 15 kg tøj hvert år.  Der er i de sidste 10 år åbnet små virksomheder i bl.a København og Århus, som kalder sig skrædderier, men det er uvist, om det er uddannede og selvlærte, der står bag, fordi de er ikke fagligt organiseret.


UDDANNELSE & ORGANISERING

Tidligere foregik uddannelsen til skrædder via mesterlære ude i skrædderierne hos de praktiserende skræddermester ofte i kombination med forskellige former for skoleundervisning - dels i Danmark og dels i udlandet.
Der findes stadig et skrædderlaug i København, som har ca. 40 medlemmer :
 
Der eksisterer ikke længere nogen selvstændig uddannelse til ”skrædder” i Danmark. Man kan uddanne sig til ”beklædningshåndværker” eller ”beklædningsdesigner” og heri indgår en del af skrædderfagets teknikker. De uddannelser kan tages enten på statslige eller private skoler,  hvor uddannelsen typisk tager 3 eller 2 år.  Hertil kommer praktik og udlandsophold efter den enkelte studerendes valg.


HISTORIE
Skrædderfaget går tilbage til middelalderen og skrædder-lav i f.eks. København er omtalt allerede i 1275. Helt frem til omkring 1950 var der mange skræddere – og en specialisering overordnet i herre- og dameskræddere, men også internt i skræddere med specialer i forskellige stykker tøj.
Skrædderfaget ligger bagom både begrebet ”haute couture” og vores forhold til ”tøjmærker”. Haute couture blev udviklet i Frankrig i starten af 1800-tallet og henviser til virksomheder, som ved et særligt unikt og højt niveau af skrædderi og stil blev førende indenfor tøjdesign og mode.  Tekstil- og beklædningsindustrien blev udviklet op gennem 1800-tallet og med den kom efterhånden det såkaldte ”konfektionstøj” – den masseproducerede kontrast til det individuelt tilpassede skræddersyede tøj.


MEDVIRKENDE

Peter Undén, indehaver af ”Peter Undén Herreskrædderi”
Signe Overgård, medarbejde hos Peter Undén
Maj Hauergård Sonne, medarbejder hos Peter Undén


TILRETTELÆGGELSE
Kristina Grosmann Due
(Foto: Fra ”Peter Undén Herreskrædderi” - fotograf; Krtistina Grosmann Due)


PRODUKTION
Serien på 20 podcast om Håndværk og fremtidens arbejdsmarked er produceret af Anne Eggen og Kristina Grosmann Due.

Serien er støttet af   

 

 

MEDARBEJDERE

Anne Eggen, Kristina Grosmann Due

PROGRAMSERIE

Håndværk