Internationale danske klassiske solister: Maja Helmes

Udsendelse d. 29.oktober - 4.november.  2016

Den 'Internationale danske klassiske solist' i denne uge er trompetisten Maja Helmes. 

Efter studier på Det kgl danske Musikkonservatorium og i England fik Maja Helmes et scolarship til Berliner Philharmonikerne Akademie hvor hun fik undervisning af Tamas Velenzcei, og dermed spillede hun regelmæssigt med Berliner Philharmonikerne. Derudover var hun også med i Gustav-Mahler- Orkestret og Det europæiske Ungdomsorkester.
Fra 2002 til 2003 var Maja Helmes ansat som 1. solotrompetist i Deutsche Oper i Berlin og siden da har hun været solotrompetist i Frankfurt Radiosymfoniorkester.
Med Art of Brass Copenhagen har Maja Helmes indspillet flere cd'er og deltaget i en række internationale konkurrencer og vandt 1.prisen i den internationale konkurrence for messingkvintetter i Narbonne i Frankrig i 2000.
Samme år fik Art of Brass Copenhagen 3.pris i DR's Kammermusikkonkurrence samt 1.prisen i 'Jan Koetsier'- konkurrencen i München .
I 2002 modtog Maja Helmes Jacob Gade Prisen og Rødovre Musikpris.
I 2002 vandt hun yderligere solistkonkurrencen for trompetister 'Kulturpreis der Deutschen Wirtschaft.  

Fotograf: Anna Neuer

MEDARBEJDER

Kirsten Rønn

PROGRAMSERIE

Internationale danske klassiske solister