Europas Idehistoriske Rødder 1: Demokrati

Udsendelse d.21. - 27. oktober. 2023
Udsendelse d.17. - 23. august. 2019
Udsendelse d.12. - 18.august. 2017
den2radio åbner også for en ny serie om den europæiske idéhistorie med den overordnede titel ’Europas Idehistoriske Rødder’. På trods af den forøgede mængde af demokratiske stater og det øgede fokus på at udbrede den demokratiske tanke til andre stater, så sættes der i dag spørgsmålstegn ved nogle af demokratiets mest grundlæggende principper i europæiske, politiske partier. Det gælder fx spørgsmålet om menneskerettigheder, uvildige domstole og folkets evne til at træffe fornuftige beslutninger. Særligt efter 2. Verdenskrig vandt det repræsentative demokrati frem, og i dag findes der cirka 120 stater, som går under den betegnelse ud af verdens 194 stater (FNs 193 medlemmer og Pavestaten). Historisk er den demokratiske styreform en parentes set i forhold til andre mere aristokratiske og monarkiske styreformer. Den demokratiske tanke er over 2000 år gammel, og den er igennem historien med større og mindre held slået igennem. På den måde er demokratiets historie en historie om både udvikling og afvikling. De demokratiske former, som vi kender i dag, er blevet til i et spændingsfelt af pro-demokratiske og anti-demokratiske kræfter. I Danmark har de fleste svært ved at se andre styreformer end det repræsentative demokrati for sig, når de går til stemmeboksen for at vælge de demokratiske repræsentanter, som skal udstikke kursen de næste 4 år. Men også her er demokratiet en ny opfindelse. Den demokratiske tanke er således ikke et statisk og selvfølgeligt forhold.
I den første af 10 podcasts, som behandler Europas idehistoriske rødder, gives der en indføring i demokratiets opståen i det antikke Athen 507 f.Kr. og den udvikling, som den demokratiske tanke historisk set har gennemgået og dens praktiske udfoldelse i antikken. I programmet medvirker lektor Anders Holm Rasmussen og lektor dr.phil Leo Catana fra Københavns Universitet, professor emeritus samt dr. phil, Mogens Herman Hansen
Musikken i udsendelsen var Nick Cave and the Bad Seeds med introen til nummeret ”We No Who U R” fra albummet Push the Sky Away fra 2013.
Næste program i serien kommer til at handle om dannelsestanken.
Serien er støttet af :
MEDARBEJDERE
Claus Bo Bjerglund Andersen, Lasse Nyeng Hemicke, Thor Eiken Mulvad