Eskimologi 2

Udsendelse d.20. - 26. oktober. 2018
Udsendelse d. 25.april - 1.maj. 2015

Den 2. af to udsendelser om Eskimologi handler om den samfundsorienterede forskning. Lektor Frank Sejersen fortæller om sin forskning, hvor han ser på, hvad det er for nogle befolkningsgrupper, han mener man overser i det meste af forskningen, der i høj grad ser inuit som ofre for udviklingen. I medierne hører meget om klimaændringer, og betydningen for de arktiske folk, men det er ikke nødvendigvis den vigtigste dagsorden hos de berørte.
Frank Sejersen fortæller også om sin forskning i, hvordan man i Grønland former fremtiden med storskaladrift, og hvordan de rapporter, som lovgivningen kræver i forbindelse med storskaladrift, kan være med til at forme den måde, man tænker fremtiden på.
I samme hus, et tidligere pakhus som Kongelige Grønlandske Handel havde, finder man også Polarbiblioteket. Bibliotekar Vibeke Sloth Jakobsen fortæller om biblioteket og hvad et forskningsbibliotek betyder for forskningen.
Af Frank Sejersens udgivelser kan nævnes:
Rethinking Greenland and the Arctic in the Era of Climate Change: New Northern Horizons. London & New York: Routledge, 2015
"Klimatilpasning og skaleringspraksisser" i Mikkel Sørensen og Mikkel Fugl Eskjær (red.): Klima og mennesker Humanistiske perspektiver på klimaforandringer. København: Museum Tusculanums Forlag, 2014
Se nærmere oplysninger om Polarbiblioteket


Foto: Frank Sejersen. Maniitsoq.
 

MEDARBEJDER

Henrik Morell

PROGRAMSERIE

Forskning og Videnskab